18. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erdogan: FN er brudt sammen efter vold i Gaza

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erdogan: FN er brudt sammen efter vold i Gaza

Tyrkiet vil ikke tillade Israel at "stjæle" Jerusalem. FN's Sikkerhedsråd må til at være mere aktivt.

Verden - 16. maj 2018 kl. 22:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at FN er brudt sammen som følge af de blodige begivenheder i Gaza.

Mandag dræbte israelske soldater 60 palæstinensere og sårede 2700 demonstranter.

Det skete i forbindelse med flytningen af USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

arrow Læs også: Russiske flådefartøjer skal patruljere ud for Syrien

Erdogan, som onsdag talte ved en middag i Ankara, siger, at Tyrkiet forsøger at presse medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at være mere aktive.

I sin tale siger præsidenten, at der er tale om international "stilhed".

- Tyrkiet vil ikke tillade Israel at stjæle Jerusalem fra palæstinenserne, siger han og raser over den "stilhed", der omgærder "Israels tyranni" over Gaza.

- Hvis Israels tyranni tillades, så vil verden blive kastet ud i kaos, siger Erdogan.

Erdogan oplyser samtidig, at hans egen stabschef og det tyrkiske udenrigsministerium arbejder på at evakuere sårede fra Gaza.

Hamas, der kontrollerer Gazastriben, siger, at 50 af de 62 palæstinensere, som blev dræbt under urolighederne, var medlemmer af den islamistiske gruppe.

Tyrkiet gav tirsdag Israels ambassadør i Ankara, Eitan Naeh, besked på at tage tilbage til Israel "i et stykke tid".

Han forlod onsdag Tyrkiet via lufthavnen i Istanbul.

Afrejsen skete under stor mediebevågenhed, og flere tyrkiske medier syntes at være specielt inviteret til at filme hans afgang, skriver nyhedsbureauet AFP.

Medierne filmede blandt andet, at Eitan Naeh skulle gennemgå ekstra sikkerhedstjek og senere sad alene i gaten.

Det er efterfølgende blevet kritiseret af Israels udenrigsministerium, der kalder det for "upassende behandling" af ambassadøren.

Tyrkiet har også kaldt dets ambassadør i Tel Aviv hjem til konsultationer.

arrow Vagthund: Der blev brugt kemiske våben i syriske Idlib
16. maj 2018 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:56
arrow Katastrofechef: Børn rammes hårdest i Gazas kampe
15. maj 2018 kl. 23:10 Opdateret: kl. 23:12
arrow Læger i Gaza: Mange er alvorligt såret
15. maj 2018 kl. 20:59 Opdateret: kl. 21:00