8. august 2020
Røg stiger til vejrs ved den syriske grænseby Ras al-Ain, som er blevet indtaget af tyrkiske sikkerhedsstyrker.
Røg stiger til vejrs ved den syriske grænseby Ras al-Ain, som er blevet indtaget af tyrkiske sikkerhedsstyrker.
Foto: Nazeer Al-Khatib/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erdogan: Amerikansk tilbagetrækning i Syrien er positiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erdogan: Amerikansk tilbagetrækning i Syrien er positiv

Tyrkiets præsident forventer, at kurdiske styrker trækker sig fra nøglebyer i det nordlige Syrien.

Verden - 14. oktober 2019 kl. 11:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, byder USA's tilbagetrækning af soldater fra det nordlige Syrien velkommen.

- Det er et positivt skridt, siger Erdogan mandag formiddag.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA's forsvarsminister, Mike Esper, annoncerede, at omkring 1000 amerikanske soldater, der befinder sig forskellige steder i det nordlige Syrien, skal trække sig.

arrow Læs også: EU-lande lover hinanden et stop for våbeneksport til Tyrkiet

Tyrkiet har i omkring seks dage været i gang med en stor offensiv mod kurdiske styrker i det nordlige Syrien.

Tyrkiske styrker har indtil videre vundet kontrol over to af de vigtige byer i området, Tel Abyad og Ras al-Ain. Erdogan forventer, at kurdiske styrker trækker sig fra andre nøglebyer som eksempelvis Manbij.

- Når Manbij er blevet evakueret, så kommer vi ikke til at indtage området som Tyrkiet. Vores arabiske brødre, der er de retmæssige ejere, vil vende tilbage. Vi vil sikre deres tilbagevenden og sikkerhed, siger Erdogan.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser en embedsmand fra USA, at et amerikansk hold diplomater mandag har forladt Syrien.

Diplomaterne arbejdede med projekter for at skabe stabilitet i landet.

De amerikanske soldater, der efter planen skal forlade området i det nordlige Syrien, er i tilbagetrækningens tidlige fase, oplyser embedsmanden.

To unavngivne embedsmænd oplyser ifølge Reuters, at tilbagetrækningen vil finde sted i løbet af de kommende dage.

Tyrkiets offensiv i Syrien møder kritik fra flere EU-lande. Blandt andet har Frankrig, Italien og Tyskland indstillet deres våbeneksport til tyrkerne.

- Hvis side er I på? På Natos eller på terroristernes? De kan ikke svare. Det er umuligt at forstå målet med og årsagen til deres handlinger, lyder det mandag fra den tyrkiske præsident.

Den tyrkiske offensiv i Syrien er rettet mod den kurdiske gruppe YPG. Tyrkiet mener, at YPG er en terrorgruppe, der støtter kurdiske oprørere i Tyrkiet.

YPG har været en vigtig allieret for USA under krigen i Syrien.

arrow Ministre i EU fordømmer Tyrkiet og kræver stop for våbensalg
14. oktober 2019 kl. 08:55 Opdateret: kl. 08:56
arrow Fransk tilbagetrækning i Syrien kan være undervejs
14. oktober 2019 kl. 02:06 Opdateret: kl. 02:08
arrow USA's forsvarsminister: Tyrkiet kan have begået krigsforbrydelser
14. oktober 2019 kl. 01:55 Opdateret: kl. 01:56
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?