15. oktober 2019
Premierminister Theresa May har torsdag prydet forsiderne på de britiske aviser, efter hun onsdag aften ofrede sin egen fremtid som premierminister i et forsøg på at få en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien vedtaget.
Premierminister Theresa May har torsdag prydet forsiderne på de britiske aviser, efter hun onsdag aften ofrede sin egen fremtid som premierminister i et forsøg på at få en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien vedtaget.
Foto: Daniel Sorabji/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU slår fast: Brexitaftale skal godkendes denne uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU slår fast: Brexitaftale skal godkendes denne uge

Hvis ikke briter får vedtaget en udtrædelsesaftale fra EU i denne uge, forlænges artikel 50 kun til 12. april.

Verden - 28. marts 2019 kl. 12:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis ikke den aftale om Storbritanniens exit fra EU, som landets regering og EU er blevet enige om, bliver godkendt i det britiske parlament denne uge, bliver brexitdatoen kun rykket fra 29. marts til 12. april.

arrow Læs også: Underhuset stemmer nej til det hele

Det fastslår EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas.

Parlamentet har to gange nedstemt den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har fremlagt.

Det har i to år været meningen, at den britiske udtrædelse skulle effektueres fredag 29. marts.

Men på et topmøde i sidste uge gik de øvrige EU-lande med til at skubbe brexitdatoen til 22. maj. Det var dog på betingelse af, at det britiske parlament senest i indeværende uge godkendte udtrædelsesaftalen. Ellers ville forlængelsen kun gå til 12. april.

Torsdagens udtalelse fra EU-Kommissionen er altså en bekræftelse af det, der kom ud af sidste uges EU-topmøde.

EU-Kommissionens melding kommer i kølvandet på en række vejledende afstemninger onsdag aften i det britiske parlament. Her blev otte forskellige alternativer til udtrædelsesaftalen stemt ned.

- Vi talte otte nej'er i går aftes. Nu skal vi bruge et ja til vejen frem, siger Margaritis Schinas.

Briternes udtræden af EU er det helt centrale emne i britisk politik. Men det har hidtil vist sig umuligt at få vedtaget en måde at forlade EU i det britiske parlament.

I et forsøg på at hjælpe sin udtrædelsesaftale gennem parlamentet har premierminister Theresa May valgt at binde sin egen fremtid til aftalen. Hun har ifølge flere britiske medier fortalt sine partifæller, at hun går af, når brexit er afsluttet.

Dermed kan andre stå for den næste fase af Storbritanniens exit fra EU, der kommer til at handle om de to parters fremtidige forhold.

I første omgang har det overbevist nogle skeptiske røster i hendes eget parti men ikke alle. Indtil videre nægter det nordirske parti DUP, der er støtteparti for Mays regering, også at støtte aftalen.

arrow Mays støtteparti bekræfter: Vi stemmer ikke for din plan
28. marts 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 09:46
arrow Lektor: May spillede sin sidste trumf
27. marts 2019 kl. 23:28 Opdateret: kl. 23:30
arrow Parlamentet afviser alle alternativer til Mays brexitaftale
27. marts 2019 kl. 22:45 Opdateret: kl. 22:46