17. december 2018
- Det er på hendes vagt, at der er blevet ført en fejlagtig økonomisk politik i Europa. Og det er på hendes vagt, at migrationskrisen ikke er blevet løst. Der synes jeg, at hun mangler selverkendelse, siger europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) efter en debat med Merkel i Europa-Parlamentet.
- Det er på hendes vagt, at der er blevet ført en fejlagtig økonomisk politik i Europa. Og det er på hendes vagt, at migrationskrisen ikke er blevet løst. Der synes jeg, at hun mangler selverkendelse, siger europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) efter en debat med Merkel i Europa-Parlamentet.
Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU-parlamentarikere: Merkel bør tage ansvar for kriser i EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-parlamentarikere: Merkel bør tage ansvar for kriser i EU

Danske EU-parlamentarikere savner, at kansler Angela Merkel tager sin del af ansvaret for europæiske kriser.

Verden - 13. november 2018 kl. 17:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, tager i en debat med Europa-Parlamentet i Strasbourg ikke nok ansvar for de kriser, som hun har været med til at føre Europa ud i.

Det mener europaparlamentarikerne Jeppe Kofod (S) og Anders Vistisen (DF).

- Det er på hendes vagt, at der er blevet ført en fejlagtig økonomisk politik i Europa. Og det er på hendes vagt, at migrationskrisen ikke er blevet løst. Der synes jeg, at hun mangler selverkendelse, siger Jeppe Kofod.

Anders Vistisen mener, at Merkel optræder "virkelighedsfornægtende".

- For en person, der står så svagt i hjemlandet og har kastet håndklædet i ringen, kunne jeg godt have ønsket mig en smule selvkritik og refleksion over, hvad hun har gjort galt.

- Jeg er enig med dem i parlamentet, der sagde, at det havde været mere passende, hvis Merkel var kommet med en undskyldning for de konsekvenser, som masseindvandringen har påført europæerne og vores økonomi, siger Vistisen.

Angela Merkel diskuterede i to en halv time Europas fremtid med Europa-Parlamentets medlemmer. Debatten blev rundet af klokken 17.30.

Den tyske kansler brugte blandt andet sin taletid i parlamentet på at efterspørge mere solidaritet i EU. Derudover slog hun fast, at EU bør have fælles hær.

Jeppe Kofod havde håbet, at Merkel ville være mere konkret i forhold til at løse Europas problemer.

- Men jeg havde ikke forventet det. Jeg savner, at hun vil løse nogle af årsagerne til de store problemer.

- Jeg mangler en mere konkret, visionær og pragmatisk leder, der kan samle Europa. Hun har været med til at skabe den splittelse, der er i Europa, siger Jeppe Kofod.

Han understreger, at han har stor respekt for kansleren, som har været en stor skikkelse i europæisk politik i en årrække.

Angela Merkel blev af nogle mødt af buhråb efter sin tale i parlamentet. Det havde hun ifølge Kofod ikke fortjent. Han mener, at kansleren fortjener respekt for sin europæiske dedikation, selv hvis man er uenig med hende.