20. juni 2019
En omfattende politiindsats 28. september sidste år, da iranske agenter ifølge PET havde planer om et attentat på eksiliranere, førte til, at både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev lukket.
En omfattende politiindsats 28. september sidste år, da iranske agenter ifølge PET havde planer om et attentat på eksiliranere, førte til, at både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev lukket.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU-lande enes om Iran-sanktioner efter attentatplan i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-lande enes om Iran-sanktioner efter attentatplan i Danmark

Frankrig og Danmark har samlet opbakning til EU-sanktioner mod Iran efter attentatplaner.

Verden - 07. januar 2019 kl. 20:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU's medlemslande er enige om at indføre sanktioner mod Iran efter iranske agenters formodede planer om at udføre attentater i Danmark og Frankrig.

De målrettede sanktioner ventes vedtaget på et møde mellem EU-landenes europa- og udenrigsministre tirsdag i Bruxelles, bekræfter EU-diplomater og en embedsmand over for Ritzau.

arrow Læs også: EU vil straffe Irans attentatplan i Danmark

De konkrete sanktioner med navne på to personer og en iransk efterretningsenhed ventes offentliggjort senere på ugen.

Frankrig og Danmark har på møder orienteret de øvrige EU-lande om de attentatforsøg, som Iran ifølge de to landes regeringer har forsøgt at udføre.

I Danmark førte en storstilet politiaktion i forbindelse med iranske agenters formodede attentatplan til omfattende lammelser af trafikken 28. september 2018. Både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev lukket.

Målet for agenterne var ifølge PET eksiliranere fra bevægelsen ASMLA.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har siden november sidste år sammen med sin franske kollega arbejdet på at samle enighed i EU om at vedtage sanktioner mod Iran.

Sanktioner fra EU kræver, at alle lande er enige.

Samuelsen kalder Irans opførsel helt uacceptabel. Han mener, at det for et lille land som Danmark er vigtigt med samlet opbakning i EU.

- Det er nu vores forhåbning, at vi kan nå i mål. Hvis det sker, vil det være et klokkeklart signal til Iran. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere attentater og attentatforsøg på vores jord. Iran skal ikke have lov til at sende dødspatruljer ind i Europa, skriver ministeren i et svar via e-mail.

Frankrig besluttede sidste år at sanktionere to iranere, som skal have stået bag en bombeplan mod iranske oppositionsfolk ved Paris.

Der er også en sag fra Belgien, hvor et par sidste sommer blev stoppet i en bil med sprængstof og en detonator. Desuden blev en iransk diplomat i samme sag anholdt i Tyskland.

EU har over en årrække vedtaget flere forskellige sanktioner mod Iran. Nogle af disse er ophævet igen.

Men siden USA i maj sidste år trak sig fra atomaftalen med Iran og efterfølgende har indført hårde sanktioner, har EU været mest optaget af at afbøde disse.

EU fastholder modsat USA støtten til atomaftalen. Aftalen skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben. EU-landene har arbejdet på at opbygge et system, der skal sikre fortsat handel og transaktioner med Iran trods USA's sanktioner.

arrow EU vedtager sanktioner mod Iran efter attentatplan i Danmark
08. januar 2019 kl. 10:28 Opdateret: kl. 10:30
arrow Professor: EU-sanktioner vil ikke chokere Iran
07. januar 2019 kl. 22:51 Opdateret: kl. 22:52
arrow Dommer afviser åbenhed om påstået iransk drabsforsøg i Ringsted
13. december 2018 kl. 14:44 Opdateret: kl. 14:46