26. september 2021
Illegale migranter i en nyopført lejr i Litauen. Regeringen i Litauen beskylder Hviderusland for at flyve migranter fra Irak til landet. Herefter sendes de videre mod EU-landet Litauen.
Illegale migranter i en nyopført lejr i Litauen. Regeringen i Litauen beskylder Hviderusland for at flyve migranter fra Irak til landet. Herefter sendes de videre mod EU-landet Litauen.
Foto: Mindaugas Kulbis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU beskylder Hviderusland for at sende migranter til Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU beskylder Hviderusland for at sende migranter til Europa

Denne praksis må høre op, siger EU-Kommissionen, der har kaldt hviderussisk diplomat til samtale.

Verden - 05. august 2021 kl. 15:58
Af Ritzau

EU-Kommissionen har kaldt Hvideruslands repræsentant i Bruxelles til en samtale. Det sker, efter det hviderussiske regime er blevet beskyldt for at bruge illegale migranter, de fleste fra Irak, som politisk gengældelse for EU-sanktioner.

Migranterne bliver, når de ankommer til Hviderusland, sendt til EU-landet Litauens grænse. På den måde når de ind i Europa, hedder det.

- Denne praksis må høre op. Hviderusland må respektere sine internationale forpligtelser ved at bekæmpe den irregulære migration og menneskesmugling. Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Kommissionens møde med den hviderussiske diplomat fandt sted onsdag. Der har også været et møde med Iraks regering om situationen.

Litauens regering beskylder nabolandets regering for at flyve migranterne ind fra hovedsageligt Irak, hvorefter de sendes videre til Litauen.

Den litauiske udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, siger til nyhedsmediet Politico, at der allerede i år er kommet 4000 illegale migranter til Litauen. Hele sidste år var det kun 80.

- Der er en mulighed for, at 10.000 mennesker vil komme, inden sommeren er forbi, og måske endnu flere, advarer han.

Hviderusland begyndte i maj at sende migranterne videre til Litauen. Det skete efter alt at dømme som gengæld for nye EU-sanktioner.

Sanktionerne kom, efter det hviderussiske regime tvang et passagerfly fra Ryanair på vej til Litauen til at lande i hovedstaden Minsk.

Om bord var en blogger og kendt kritiker af Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko. Bloggeren blev hentet i flyet og anholdt.

Lukasjenko har sagt, at Hviderusland ikke vil være en "parkeringsplads" for migranter fra Afrika og Mellemøsten.

EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har søgt at finde en løsning sammen med Iraks regering. Det skal blandt andet være at suspendere flyafgange fra Bagdad til Minsk.

Stemmer du til kommunalvalget i år?