20. juli 2018
Pårørende venter, mens dykkere forsøger at redde fire fodbolddrenge og deres træner ud af oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.
Pårørende venter, mens dykkere forsøger at redde fire fodbolddrenge og deres træner ud af oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.
Foto: Soe Zeya Tun/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dykkere forsøger at redde alle ud af grotte på en gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dykkere forsøger at redde alle ud af grotte på en gang

19 redningsarbejdere har indledt aktion for at redde de sidste fem personer i oversvømmet grotte i Thailand.

Opdateret 10. juli 2018 kl. 06:58
Verden - 10. juli 2018 kl. 06:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ambulance er set køre fra en grotte i det nordlige Thailand, hvor dykkere tirsdag morgen indledte en mission for at redde de sidste fire fodbolddrenge og deres træner, skriver AP.

Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om ambulancekørslen.

arrow Læs også: Fodbolddrenge i grotte forsøgte at grave sig ud

Dykkerne forsøger tirsdag at redde alle fem tilbageværende personer i grotten ud på én gang, hvilket kan få aktionen til at vare længere end redningsindsatsen søndag og mandag.

- Operationen i dag ventes at vare længere end de tidligere. Når den er afsluttet, kan vi alle fejre det, hed det i en presseerklæring, efter at operationen var blevet indledt tidligt tirsdag.

Missionen, der forhåbentligt afslutter den omfattende redningsoperation, finder sted på et tidspunkt, hvor det trækker op til flere voldsomme regnskyl.

Det oplyser chefen for de thailandske beredskabsmyndigheder, Narongsak Osottanakorn.

19 beredskabsfolk deltager i redningsaktionen, der blev indledt klokken 10.08 lokal tid (klokken 5.08 dansk tid).

Ud over de fire fodbolddrenge og deres træner befinder en læge og tre dykkere fra frømandskorpset sig også i grotten.

De har været i grotten, siden drengene blev fundet for mere end uge siden, skriver nyhedsbureauet AFP.

Otte drenge er i to tidligere redningsaktioner reddet ud.

De 12 fodbolddrenge og deres træner blev fanget i grotten, der ligger i det nordlige Thailand, da den blev oversvømmet sidst i juni.

De otte drenge, der er blevet reddet ud, har det efter omstændighederne godt, oplyste de thailandske sundhedsmyndigheder tidligt tirsdag morgen dansk tid.

Fire ambulancer og adskillige andre køretøjer er ankommet til grotten tirsdag morgen, hvor regnen igen siler ned.

Allerede mandag aften advarede myndighederne om, at regnen kunne besværliggøre arbejdet med at redde de resterende drenge og træneren ud.

Den seneste redningsaktion mandag varede omkring ni timer, hvilket var to færre end den første, der blev gennemført søndag.

Redningsaktionen indebærer, at to dykkere fører hver af de strandede drenge ud gennem de mørke og snørklede grottesystemer, skriver nyhedsbureauet AP.

arrow Elon Musk undskylder for kommentar til dykker i grottedrama
18. juli 2018 kl. 09:27 Opdateret: kl. 09:28
arrow Thailandske fodbolddrenge bliver udskrevet fra hospital onsdag
18. juli 2018 kl. 06:40 Opdateret: kl. 06:42
arrow Teslas aktie falder efter Elon Musks pædofil-tweet
17. juli 2018 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14