26. oktober 2020
Prins Harry og Megan Markle ønsker ikke længere at være fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie. Her ses parret forlade Canada House i London tirsdag - dagen før deres meddelelse blev offentliggjort.
Prins Harry og Megan Markle ønsker ikke længere at være fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie. Her ses parret forlade Canada House i London tirsdag - dagen før deres meddelelse blev offentliggjort.
Foto: Toby Melville/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronning Elizabeth indkalder prins Harry til krisemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronning Elizabeth indkalder prins Harry til krisemøde

Dronningen skal mandag have en alvorssnak med familien om prins Harry og Meghan Markles fremtidige roller.

Verden - 12. januar 2020 kl. 01:27
Af Ritzau

Den britiske dronning Elizabeth har indkaldt til krisemøde i den royale familie på godset Sandringham House mandag. Her skal prins Harry og hertuginde Meghan Markles fremtidige roller diskuteres.

Det skriver BBC lørdag.

arrow Læs også: Historiker: Harrys version udstiller splittelse i kongehuset

Mødeindkaldelsen kommer, efter at prins Harry og hans amerikanske hustru onsdag meddelte, at de træder et skridt tilbage i kongehuset.

Ansatte i kongehuset oplyser til BBC, at prins Charles og prins William også vil være til stede.

Mediet skriver videre, at der er intet, der tyder på, at der vil blive truffet en beslutning om noget på mødet.

BBC's royale korrespondent Jonny Dymond fortæller, at det er håbet, at samtalen vil føre til det "næste skridt" på vejen mod at definere prins Harry og Meghan Markles nye forhold til familien.

Samtidig ønsker dronningen angiveligt at finde en løsning på situationen inden for få dage.

Mandagens krisemøde på Sandringham House i Norfolk i det østlige England følger i kølvandet på adskillige møder og konsultationer, der er blevet holdt efter parrets meddelelse på Instagram onsdag.

- Vi har en intention om at træde tilbage som "seniormedlemmer" af den royale familie og arbejde for at blive økonomisk uafhængige, mens vi fortsætter med fuldt ud at støtte hendes majestæt dronningen, lyder det blandt andet i opslaget.

Parret oplyser videre, at de planlægger at dele deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika.

Meghan Markle er efter nyheden rejst til Canada for at være sammen med parrets søn, Archie.

Meddelelsen kom uventet for alle - også for kongefamilien, herunder dronningen, som ikke var blevet varslet på forhånd.

Ifølge BBC var kongefamilien "såret" over nyheden.

arrow FAKTA: Stjerneparret Harry og Meghan
20. januar 2020 kl. 01:52 Opdateret: kl. 01:54
arrow Prins Harry: Der var ikke andre muligheder end et brud
19. januar 2020 kl. 23:28 Opdateret: kl. 23:30
arrow Harry og Meghan gør klar til normalt liv
19. januar 2020 kl. 16:45 Opdateret: kl. 16:46
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?