16. november 2018
Stephanie Clifford, der også er kendt under navnet Stormy Daniels, ses her sammen med sin advokat, Michael Avenatti, foran retten i april.
Stephanie Clifford, der også er kendt under navnet Stormy Daniels, ses her sammen med sin advokat, Michael Avenatti, foran retten i april.
Foto: Eduardo Munoz Alvarez/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommer afviser pornostjernes søgsmål mod Donald Trump

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommer afviser pornostjernes søgsmål mod Donald Trump

Den kendte pornostjerne Stormy Daniels skal som følge af kendelsen betale Donald Trumps sagsomkostninger.

Verden - 16. oktober 2018 kl. 02:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En føderal domstol i Californien afviser pornoskuespilleren Stephanie Cliffords søgsmål mod USA's præsident, Donald Trump. Søgsmålet omhandler æreskrænkelser begået af præsidenten i april.

Stephanie Clifford er også kendt under navnet Stormy Daniels.

Pornoskuespilleren har flere gange påstået, at hun havde sex med Donald Trump tilbage i 2006, og at hun er blevet betalt for at tie om affæren.

Præsidenten afviser at have haft en affære med Stephanie Clifford.

Baggrunden for det nu afviste søgsmål skal findes i den påståede affære, en tegning af en mand på en parkeringsplads og Trumps reaktion på denne.

Tilbage i 2011 skal en mand have truet pornostjernen til tavshed om den påstået affære mellem hende og Donald Trump.

Ved samme lejlighed skal manden have kigget på Cliffords dengang nyfødte datter og sagt: "Det er en smuk lille pige. Det ville være en skam, hvis der skulle ske noget med hendes mor".

I april i år offentliggjorde Cliffords advokat tegningen, der viser manden og episoden på parkeringspladsen. Dagen efter afviste Donald Trump tegningen, som han kaldte for "fake news".

- En tegning flere år senere af en mand, der ikke eksisterer, skrev præsidenten blandt andet i en opdatering på Twitter.

Tweetet fik pornostjernen til at lægge sag an mod Donald Trump. I sagsanlægget hed det blandt andet, at Trumps Twitter-opdatering var "falsk og bagvaskende".

Mandag begrundede distriktsdommer S. James Otero afvisningen af søgsmålet med, at Trumps udtalelse er beskyttet af USA's forfatning, der giver borgerne ret til at ytre sig frit.

Som følge af kendelsen er den amerikanske pornostjerne blevet pålagt at betale Trumps sagsomkostninger, viser retsdokumenter.

Det fremgår ikke, hvor stort et beløb hun skal betale.

Stephanie Cliffords advokat, Michael Avenatti, siger, at de vil anke kendelsen.