1. november 2020
Mission Øst uddeler fødevarer.
Mission Øst uddeler fødevarer.
Foto: PADAM HAMAL/mission øst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødelig cocktail i kølvandet på Corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødelig cocktail i kølvandet på Corona
Opdateret 29. september 2020 kl. 13:31
Verden - 29. september 2020 kl. 13:28
Af Søren Arildsen

I sårbare lande er man i disse coronatider ekstra udsat, for der er det ikke kun sygdommen, der rammer hårdt. Også fødevaremangel, skolelukninger og vold i hjemmet skaber ekstra store problemer i lande, som i forvejen er tvunget i knæ.

Sådan lyder det fra Mission Øst. Hjælpeorganisationen, som siden starten af marts har leveret Corona-hjælp i form af mad og hygiejneartikler til flere end 170.000 mennesker i Libanon, Syrien, Irak, Nepal og Afghanistan.

Mission Østs nødhjælpskoordinator, Rebecca Zorn, forklarer tre faktorer i kølvandet på Corona-krisen, som nemt kan blive en dødelig cocktail:

Fødevaremangel: Når samfundet lukker ned for at bremse smitte, lukker markeder og butikker også. Folk mister deres arbejde, og familier ender med at mangle de mest basale fornødenheder.

Skolelukninger: Børn kommer ikke i skole, og fjernundervisning er ikkeeksisterende i de fattige og konfliktramte lande, som Mission Øst arbejder i. Når skoler lukker, forsvinder også skolemaden, der ellers er børnenes vigtigste og mest nærende daglige måltid.

Vold i hjemmet: Hjemmeisolation øger spændinger og frustrationer, som ofte går ud over partnere og børn. En rapport fra FN konkluderer, at 243 millioner piger og kvinder verden over har været udsat for seksuel eller fysisk vold de seneste 12 måneder. Siden Corona-krisen er volden i hjemmene steget med omkring en tredjedel.

Som respons sætter Mission Øst ind med målrettet hjælp til Corona-krisens ofre: Vi uddeler mad, hygiejneartikler og oplysningsmaterialer. Vi sørger for at nå de mest sårbare, som også tæller familier med børn. Og vi underviser piger og kvinder i deres rettigheder, bl.a. i Nepal, hvor læsegrupperne må læsegrupperne samles udendørs.

Fakta

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen hjælper sårbare mennesker og udvikler lokalsamfunds kapacitet til at klare sig selv.
Mission Øst yder nødhjælp under katastrofer og langsigtet udviklingshjælp i afsidesliggende områder. Det sker både direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?