19. april 2019
Darrell Blatchley, leder af D' Bone Collector Museum Inc, viser en brøkdel af de 40 kilo plastik, som den forgiftede hval havde slugt, inden den døde på en filippinsk kyst lørdag (Arkivfoto).
Darrell Blatchley, leder af D' Bone Collector Museum Inc, viser en brøkdel af de 40 kilo plastik, som den forgiftede hval havde slugt, inden den døde på en filippinsk kyst lørdag (Arkivfoto).
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Død hval i Filippinerne havde 40 kilo plastik i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Død hval i Filippinerne havde 40 kilo plastik i maven

Hvalen er den seneste af adskillige, der er skyllet op på kysterne i Sydøstasien i de senere år.

Verden - 18. marts 2019 kl. 17:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Plastikposer, rissække og andet plastikskrald slår havdyr ihjel på stribe i vandene omkring Filippinerne.

Lørdag døde en knap fem meter lang strandet hval i landets sydlige provins Compostela Dalen.

Dens mave var fyldt med 40 kilo plastikaffald, hvilket er usædvanligt meget ifølge Darrell Blatchley, leder af D'Bone Collector Musum Inc, som var med til at obducere dyret.

- Det er ulækkert og hjerteskærende. Vi har lavet obduktioner på 61 hvaler og delfiner de seneste 10 år, og det her er en af de største mængder plastik, vi har set, siger han.

Filippinerne bliver ofte udpeget af miljøaktivistiske grupper som et af verdens mest havforurenende lande. Det skyldes især landets udbredte brug af engangsemballage af plastik.

Den nyligt fundne hval strandede fredag ved kystbyen Mabini. Fiskere og myndigheder forsøgte at få hvalen ud på dybere vand, men den vendte selv tilbage til lavere vande.

- Den kunne ikke svømme ved egen drift. Den var dehydreret og sultede. I løbet af lørdagen hostede den blod op, siger leder af de regionale fiske- og havmiljømyndigheder Fatma Idris.

Filippinerne har ellers streng skraldelovgivning. Men miljøgrupper peger på, at håndhævelsen halter.

Plastikproblemerne er dog ikke isoleret omkring østaten.

Sidste år døde en kaskelothval i Indonesien med seks kilo plastik i maven. I Thailand døde en hval, efter den havde slugt mere end 80 plastikposer. Og samme skæbne ramte en grøn skildpadde - en beskyttet art - i thailandske farvande.

Når dyrene sluger plastikken bliver den i mavesækken og tager dermed pladsen fra næringsholdig mad. Så dyrene sulter, fordi deres maver er fyldte.