22. oktober 2019
Peter Schäfer er nu tidligere direktør på Berlins jødiske museum. billedet er fra 2015.
Peter Schäfer er nu tidligere direktør på Berlins jødiske museum. billedet er fra 2015.
Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør på jødisk museum går af efter udskældt tweet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør på jødisk museum går af efter udskældt tweet

Direktøren på Berlins jødiske museum stopper efter at have linket til Israel-kritisk artikel på Twitter.

Verden - 14. juni 2019 kl. 21:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Professor Peter Schäfer forlader sin post som direktør på det jødiske museum i Berlin, Tysklands hovedstad.

Det sker, efter at han på det sociale medie Twitter har linket til en artikel, der kritiserer det tyske parlament for at have vedtaget en lov mod den Israel-kritiske BDS-bevægelse.

Sagen har bragt ham under pres.

Direktøren siger på museets hjemmeside, at han træder tilbage for "at undgå yderligere skade" for det jødiske museum.

Hans afskedsbegæring er "accepteret", hedder det på hjemmesiden, uden at der gives en forklaring.

Men hans farvel kommer i kølvandet på sagen om parlamentets BDS-vedtagelse.

BDS er en organisation, der arbejder for sanktioner mod Israel og både økonomisk og kulturel boykot.

I maj fordømte parlamentet i Berlin BDS og erklærede, at organisationen anvender antisemitiske metoder for at fremme politiske mål.

Det afviser BDS.

På Twitter har Peter Schäfer så linket til en artikel, der er kritisk over for parlamentets vedtagelse.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at han også er blevet kritiseret for en udstilling på museet.

"Velkommen til Jerusalem", hed det, og den fortalte om dagliglivet i den hellige by, om religion og politik.

Både israelere og palæstinensere gør krav på byen, men udstillingen blev kritiseret for at læne sig op af de palæstinensiske holdninger.

Peter Schäffer har været chef på museet siden 2014.

Ifølge dpa afløses han midlertidigt af den daglige leder Martin Michälis, indtil der er fundet en permanent afløser.