14. oktober 2019
Matteo Salvini, der her ses efter at have afgivet sin stemme i Milano, har vundet en klar sejr ved søndagens europaparlamentsvalg i Italien.
Matteo Salvini, der her ses efter at have afgivet sin stemme i Milano, har vundet en klar sejr ved søndagens europaparlamentsvalg i Italien.
Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den yderste højrefløj tordner frem ved EP-valget i Italien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den yderste højrefløj tordner frem ved EP-valget i Italien

Matteo Salvinis højrenationale parti, Lega, har vundet en storsejr ved EP-valget i Italien, viser optælling.

Verden - 26. maj 2019 kl. 23:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det højrenationale parti Lega har vundet en klar sejr ved europaparlamentsvalget i Italien.

Med mere end 85 procent af stemmerne optalt har Lega, der ledes af Italiens kontroversielle indenrigsminister, Matteo Salvini, fået 34,5 procent af stemmerne.

arrow Læs også: FAKTA: DF taber tre mandater - Venstre bliver størst

Det skriver avisen Corriere della Sera tidligt mandag morgen på baggrund af tal fra Italiens indenrigsministerium.

Dermed har det stærkt EU-kritiske parti næsten seksdoblet sin tilslutning siden europaparlamentsvalget i 2014, hvor partiet fik lidt over seks procent af stemmerne.

- Tak Italien. Vi vil bruge denne tillid, I har vist os, til at udrette store ting. Italiens store parti vil forandre Europa, lød det fra en eksalteret Salvini i en video på Facebook, der blev lagt op sent søndag aften.

Her viste de første valgstedsmålinger også stor fremgang til Lega.

Fremgangen til partiet har været forventet længe. Ved valget til det italienske parlament i 2018 gik partiet også markant frem og indgik efterfølgende i regering med Femstjernebevægelsen.

Femstjernebevægelsen, der blev det største parti i 2018, havde dog en knap så god aften til EP-valget, som regeringspartneren.

Det står til at blive det tredjestørste parti med 16,5 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang fra de 21,1 procent, partiet fik ved sidste europaparlamentsvalg i 2014.

Og det er markant lavere end valgresultatet ved parlamentsvalget i 2018, hvor Femstjernebevægelsen fik næsten 33 procent af stemmerne.

Det får flere iagttagere til at mene, at valgresultatet søndag kan forskyde magtbalancen i regeringen, der i forvejen har været anspændt på grund af uenighed om skatte- og migrationspolitik.

Det Demokratiske Parti, der leder oppositionen, står til at få lige over 23 procent af stemmerne ved EP-valget. Det er en massiv tilbagegang for partiet, der for fem år siden fik knap 41 procent af stemmerne.

Det fik alligevel den nye partileder, Nicola Zingaretti, på valgnatten til at erklære, at det Demokratiske Parti "er tilbage".

Partiets resultat søndag ligger væsentligt over de bare 18 procent af stemmerne, man fik ved parlamentsvalget i 2018.

arrow Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale
26. maj 2019 kl. 23:53 Opdateret: kl. 23:54
arrow Kommentator: EP-valg er et kæmpe rygstød til Venstre
26. maj 2019 kl. 23:51 Opdateret: kl. 23:52
arrow Resultat: Sådan stemmer Køge til EU-valget
26. maj 2019 kl. 23:51 Opdateret: kl. 23:51