29. september 2020
En eksplosion har tirsdag rystet beboere i Libanons hovedstad, Beirut.
En eksplosion har tirsdag rystet beboere i Libanons hovedstad, Beirut.
Foto: Mohamed Azakir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansker i Beirut fik vinduer knust af tryk fra eksplosion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansker i Beirut fik vinduer knust af tryk fra eksplosion

En eksplosion i Beirut i Libanon har ført til kaotiske tilstande, siger Amanda Flyvbjerg, der bor i byen.

Verden - 04. august 2020 kl. 18:54
Af Ritzau

Danske Amanda Flyvbjerg var tirsdag eftermiddag i gang med skolearbejde, da hendes lejlighed i Beirut i Libanon begyndte at ryste.

- Så gik der et par sekunder, der kom en meget højlydt eksplosion, og så sprang mine vinduer, siger hun.

arrow Læs også: Danmark sender specialister til Beirut efter eksplosion

Hun befinder sig lige nu i den libanesiske hovedstad og melder om kaotiske tilstande, efter at der tirsdag har været en kraftig eksplosion.

Selv om hun bor et par kilometer væk fra det havneområde, hvor eksplosionen fandt sted, var trykket fra eksplosionen så stort, at det har ført til markante ødelæggelser.

Området, hvor eksplosionen skete, ligner en krigszone, fortæller Amanda Flyvbjerg.

- Jeg bor i bydelen Hamra. På den gade, jeg bor, er vinduerne i de fleste af bygningerne eksploderet.

- Der er mange, som ikke kan få fat i folk, de kender, der arbejder nede på havnen, siger hun.

Hun har talt med en ven på et hospital, der melder om et stort pres og mange tilskadekomne.

I begyndelsen var der frygt for, at der var tale om et terrorangreb eller en bombe, siger Amanda Flyvbjerg, og det skabte panik.

Årsagen til eksplosionen er endnu ukendt. Røde Kors i Libanon melder om tusindvis af sårede og et tocifret antal omkomne.

Amanda Flyvbjerg har endnu ikke selv hørt noget fra hverken libanesiske eller danske myndigheder.

Charlotte Kjørup, regionalchef for Dansk Røde Kors i Libanon, var tæt på eksplosionen, da den skete. Hun befinder sig tirsdag aften lidt uden for Beirut.

Hun fortæller, at alle ansatte på det danske kontor efter omstændighederne har det godt, men at dagen har været kaotisk.

- Libanesisk Røde Kors er til stede for at tilse de sårede, der er, og der er også mulighed for at donere blod.

- Vi har sikret, at folk er de steder, hvor de skal være lige nu, og så sikrer vi os, at dem, der har fået lejligheder ødelagt, kommer et andet sted hen og bor, siger Charlotte Kjørup.

arrow Dødstal efter eksplosion i Beirut stiger til 154
07. august 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:02
arrow Libanon tilbageholder 16 personer efter eksplosion i Beirut
07. august 2020 kl. 00:22 Opdateret: kl. 00:24
arrow Macron beder om international undersøgelse af Beirut-eksplosion
06. august 2020 kl. 22:10 Opdateret: kl. 22:12
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?