20. maj 2019
Bomber på hoteller og i kirker slog påskemorgen mindst 290 personer ihjel, herunder tre danske børn. Udenrigsministeriet har mandag eftermiddag åbnet et midlertidigt kontor i hovedstaden Colombo, hvor danske statsborgere kan få konsulær hjælp.
Bomber på hoteller og i kirker slog påskemorgen mindst 290 personer ihjel, herunder tre danske børn. Udenrigsministeriet har mandag eftermiddag åbnet et midlertidigt kontor i hovedstaden Colombo, hvor danske statsborgere kan få konsulær hjælp.
Foto: Dinuka Liyanawatte/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk ministerium har åbnet hjælpekontor i Sri Lanka

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk ministerium har åbnet hjælpekontor i Sri Lanka

Udenrigsministeriet har åbnet er kontor i den srilankanske hovedstad for at hjælpe danskere efter angreb.

Verden - 22. april 2019 kl. 15:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udenrigsministeriet har mandag eftermiddag etableret et midlertidigt kontor i Sri Lanka for at hjælpe danskere i området efter en række bombeangreb søndag.

Kontoret er placeret på den norske ambassade i hovedstaden Colombo, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

Kontoret vil kunne hjælpe med konsulær bistand til danske statsborgere, der er direkte berørt af terrorangrebene søndag samt rådgive om blandt andet transportforhold og sikkerhedsforanstaltninger i Colombos internationale lufthavn.

Søndag fik en drabelig begyndelse i det sydasiatiske land, da først seks eksplosioner fandt sted på en række hoteller og i nogle katolske kirker i og omkring hovedstaden. Et par timer senere fandt yderligere to eksplosioner sted.

Mindst 290 personer er blevet dræbt i angrebene, herunder tre danske børn.

Mandag er det ansatte fra den danske ambassade i Delhi, Indien, som hjælper på det midlertidige kontor. Fra tirsdag er de udsendte fra Danmark, som overtager arbejdet.

De udsendte er personale fra Udenrigsministeriets Borgerservice, Rigspolitiet og Region Hovedstadens akutberedskab. Også en medarbejder fra Røde Kors er rejst med for at yde krisepsykologisk støtte.

Adressen er 49, Bullers Lane, Colombo 7. Det er muligt for danskere at henvende sig i ambassadens åbningstid, der er fra klokken 8-16.

arrow Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb
26. april 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14