20. juni 2021
Demonstranter sætter her fokus på LGBT+-personers rettigheder i Warszawa sidste år (Arkivfoto).
Demonstranter sætter her fokus på LGBT+-personers rettigheder i Warszawa sidste år (Arkivfoto).
Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk ambassade står bag årligt LGBT+-opråb i Polen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk ambassade står bag årligt LGBT+-opråb i Polen

Danmarks ambassade i Polen har indsamlet underskrifter til et brev om LGBT+-personers rettigheder i Polen.

Verden - 17. maj 2021 kl. 14:28
Af Ritzau

Den danske ambassadør Ole Toft er en blandt en række ambassadører, der har sat sin underskrift på et åbent brev til Polen.

Brevet opfordrer Polen til at sikre LGBT+-personers rettigheder i landet.

I en video på den officielle Facebook-side for Danmarks ambassade i Polen præsenterer Ole Toft brevet. Det er i år den danske ambassade, der har stået for at koordinere opgaven med at få underskrevet et fælles brev.

Det har været tradition siden 2012, at diplomater i Polen underskriver et brev, der sætter fokus på LGBT+-samfundets rettigheder i landet.

- Det er vigtigt at beskytte samfund, der har brug for det, for verbale og fysiske overgreb og hadske beskeder.

- Vi bliver nødt til sammen at arbejde på at få et samfund, der ikke diskriminerer, og med tolerance og accept af hinanden, siger Ole Toft.

Det åbne brev er underskrevet af 48 forskellige ambassader og diplomater i den polske hovedstad, Warszawa.

Rettigheder for homoseksuelle og andre seksuelle minoriteter er et omstridt emne i Polen, hvor det konservative højrefløjsparti PiS sidder på magten.

Sidste år stod den belgiske ambassade bag det årlige brev, mens opgaven næste år ligger hos USA. Det skriver den danske ambassade på Facebook.

Brevet er offentliggjort mandag 17. maj på Den internationale dag imod homofobi, transfobi og bifobi.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?