16. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Folkehjælp bygger skoler og sikrer undervisning i Afghanistan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkehjælp bygger skoler og sikrer undervisning i Afghanistan

Dansk Folkehjælp bygger i samarbejde med Norges udenrigsministerium 33 nye skolebygninger i Afghanistan.

Verden - 10. juni 2021 kl. 12:31
Af Ritzau

Den frivillige humanitære organisation Dansk Folkehjælp, som i en årrække har været med til at bygge skoler i Afghanistan, står sammen med det norske udenrigsministerium for et nyt skoleprogram for 39.000 børn i det krigshærgede land.

- Vi har i flere år haft fokus på at bygge skoler til børn i Afghanistan, og det er et fokus, som fortsætter i samarbejde med det norske udenrigsministerium, siger generalsekretær hos Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem.

Han siger, at samarbejdet fortsætter med en ny bevilling på 110 millioner kroner fra Norge.

- Bevillingen skal blandt andet sikre opførelsen af 33 nye holdbare skolebygninger og en styrkelse af kvaliteten af undervisningen i Faryab-provinsen, siger Klaus Nørlem og understreger, at adgang til ordentlige uddannelsesforhold er afgørende for Afghanistans fortsatte udvikling.

- En stor del af lærerne på skolerne er underkvalificerede. Vi har derfor fokus på at styrke kvaliteten af undervisningen i det kommende skoleprogram, tilføjer han.

Når skolerne er færdige og skal tages i brug, vil Dansk Folkehjælp i samarbejde med Norsk Afghanistan Komite gøre en indsats for at hæve kvaliteten af undervisningen.

- Det vil blandt andet ske igennem træning og kurser, der fokuserer på at udvikle lærernes faglige kompetencer inden for blandt andet samfundsvidenskab, naturvidenskab, matematik, sprog og pædagogik.

Siden 2012 har Dansk Folkehjælp i samarbejde med det norske udenrigsministerium bygget skoler i Afghanistan, hvilket har sikret ordentlige skoleforhold for tusindvis af afghanske børn.

Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?