25. juni 2021
Med EU's forsvarsfond på 7,9 milliarder euro får EU-landene med forsvarsminister Trine Bramsens ord en "økonomiske gulerod" til at samarbejde bedre om udvikling og forskning. Der er gode perspektiver for Danmark, mener både hun og forsvarsindustrien. Men forbeholdet er også en klods om benet, påpeger ekspert.
Med EU's forsvarsfond på 7,9 milliarder euro får EU-landene med forsvarsminister Trine Bramsens ord en "økonomiske gulerod" til at samarbejde bedre om udvikling og forskning. Der er gode perspektiver for Danmark, mener både hun og forsvarsindustrien. Men forbeholdet er også en klods om benet, påpeger ekspert.
Foto: Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark har hul igennem til milliardfond trods EU-forbehold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark har hul igennem til milliardfond trods EU-forbehold

Forsvarsforbehold koster i forhold til EU-forsvarsfond, påpeger DI-direktør, som alligevel øjner dansk succes.

Verden - 06. maj 2021 kl. 11:09
Af Ritzau

Med et forbehold er Danmark udelukket fra dele af forsvarssamarbejdet i EU, men det gælder ikke forsvarsfonden, som nu er endeligt vedtaget.

Fonden på knap 60 milliarder kroner, som skal styrke samarbejdet mellem EU-landene om forskning og udvikling af forsvarsprodukter og teknologier, drøftes på et møde torsdag mellem EU's forsvarsministre i Bruxelles.

Flere end 20 danske virksomheder har været involveret i en toårig testperiode.

Så langt er det en succes, mener forsvars- og sikkerhedspolitisk chef i Dansk Industri Joachim Finkielman, som peger på godt samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Erhvervsstyrelsen, industrien og universiteterne.

- Vi har fået testet nogle ting af, og det har vist sig at virke. Nu er det et spørgsmål om skalering. Hvis man vil mere, skal man investere noget mere. Det kræver nogle politiske beslutninger. Det er helt klart, siger han.

Danmark er i EU-sammenhæng "en lille spiller", men alligevel stærk på "højteknologisk viden" og "delløsninger".

At få penge fra fonden kræver et konsortium af minimum tre aktører fra tre forskellige medlemslande. Det styrker Danmarks muligheder.

Testperioden har vist, at der er meget at komme efter for danske virksomheder, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Danske virksomheder har vist sig særdeles gode til at indgå i de samarbejder og få andel i de midler, der ligger i den fond, der var forløberen, siger Bramsen.

Fonden skal med ministerens ord være "en økonomisk gulerod" i forhold til at få europæiske forsvarsvirksomheder til at samarbejde mere. Fonden skaffer ikke "ordrer en-til-en", men kan give små virksomheder vigtige partnere.

Den er delt i to: 2,6 milliarder euro til forsvarsforskning og 5,3 milliarder euro til kapabilitetsudvikling. Det sidste kan være større ting som udvikling af en kampvogn.

Mens Danmark ifølge Finkielman har noget at byde ind med i forskningspuljen fra "helt små" danske virksomheders højteknologiske ekspertise, så ser det sværere ud i forhold til den store pulje.

Det skyldes blandt andet, at der skal medfinansiering til, og beløbet afsat i forsvarsforliget er beskedent, lyder vurderingen.

- Hvis man virkelig vil gøre indhug i de midler, der er til rådighed, så vil der være behov for noget medfinansiering fra staten og nogle andre beløb end 50 millioner. Når vi spørger vores medlemmer, synes de, at det er relativt beskedne beløb i forhold til de muligheder, det repræsenterer, siger Finkielman.

Der er også en andet men: Beslutninger styres af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Der sidder Danmark på grund af forbeholdet ikke med.

- Der er ingen tvivl om, at forbeholdet har en betydning. Jeg kan ikke sige præcis, hvad det betyder i tal og mistede interesser og ordrer. Men EU-systemet forsøger med forsvarsfonden at fordre et bredt samarbejde, siger Finkielman.

Efter en "turné rundt" i dansk forsvarsindustri er det ikke ministerens indtryk, at mere statslig medfinansiering står øverst på ønskelisten. Det gør derimod "godkendelser og fleksibilitet" af og i projekterne.

- Medfinansiering er ikke den største ting, der peges på. Men jeg er selvfølgelig lydhør over for indspark, der måtte komme, for det vigtige for mig er, at vi har en politik, der virker, og vi har så mange danske virksomheder, som får del i det europæiske netværk, siger Bramsen.

Vil man gerne have del af fondens penge, så er det også en investering fra virksomhederne selv, understreger ministeren.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?