5. december 2019
Premierminister Boris Johnson siger, at det vil være en skam, hvis muligheden for at holde en meningsfuld afstemning i parlamentet bliver forhindret af et ændringsforslag. Johnson advarer mod en yderligere udsættelse af Storbritanniens udtræden af EU. Han siger, at der i de 27 andre EU-lande er "meget lidt appetit" efter endnu en udsættelse af brexit.
Premierminister Boris Johnson siger, at det vil være en skam, hvis muligheden for at holde en meningsfuld afstemning i parlamentet bliver forhindret af et ændringsforslag. Johnson advarer mod en yderligere udsættelse af Storbritanniens udtræden af EU. Han siger, at der i de 27 andre EU-lande er "meget lidt appetit" efter endnu en udsættelse af brexit.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corbyn: Storbritanniens befolkning skal afgøre brexit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corbyn: Storbritanniens befolkning skal afgøre brexit

Premierministeren Boris Johnsons talsmand siger, at hvis brexit fortsat blokeres, så er alternativet et valg.

Verden - 19. oktober 2019 kl. 12:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn fra arbejderpartiet Labour, siger i en tale i parlamentet, at befolkningen skal have det afgørende ord om brexit.

Han fastslår, at hans parti ikke støtter den aftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet sig frem til med EU og lørdag vil have godkendt i parlamentet.

arrow Læs også: Mette Frederiksen er klar til ny udskydelse af brexit

Det er første gang i 37 år, at det britiske parlament er samlet en lørdag.

- Hvis man stemmer for en aftale i dag, så vil det ikke slutte brexit. Denne aftale giver os ikke sikkerhed, siger Jeremy Corbyn og tilføjer:

- Jeg forstår fuldt ud frustrationerne og trætheden mange steder i landet og her i parlamentet. Men vi kan ikke stemme for en aftale, som tilmed er værre end den, som parlamentet har forkastet tre gange.

Den konservative Oliver Letwin, som er ekskluderet fra sit parti, har ved samlingen fremsat et ændringsforslag, som vil tvinge Johnson til at anmode EU om en udsættelse af brexit igen til den 31. januar næste år.

Premierminister Boris Johnson siger, at det vil være en skam, hvis muligheden for at holde en meningsfuld afstemning i parlamentet bliver forhindret af et ændringsforslag.

Ændringsforslaget, som skal til afstemning lørdag, vil også indebære, at Johnsons brexit-aftale med EU ikke kan anerkendes fuldt og helt, før en række andre dele af nødvendig lovgivning i forbindelse med brexit er på vedtaget.

Oliver Letwin siger, at han støtter Johnsons aftale, men at han frygter, at parlamentet ikke får vedtaget nødvendige brexit-mekanismer inden tidsfristen den 31. oktober.

Boris Johnson advarer mod en yderligere udsættelse af Storbritanniens udtræden af EU. Han siger, at der i de 27 andre EU-lande er "meget lidt appetit" efter endnu en udsættelse af brexit.

- En yderligere udsættelse vil være meningsløs og dyr, og den vil mindske befolkningens tillid til os politikere, sagde Johnson.

Premierministerens talsmand siger samtidig til Reuters, at hvis brexit fortsat blokeres, så er alternativet et valg.

For at vinde afstemningen om brexit-aftalen skal Johnson overtale brexit-tilhængere i både sit eget konservative parti og i oppositionen.

Hans parti har 288 medlemmer i parlamentet, men det kræver 320 stemmer at få flertal.

arrow Briterne kan gå fem mulige brexit-veje
23. oktober 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Tyskland er åben for kortvarig udsættelse af brexit
23. oktober 2019 kl. 09:43 Opdateret: kl. 09:44
arrow Tusk anbefaler accept af Johnsons ønske om brexit-udsættelse
22. oktober 2019 kl. 22:41 Opdateret: kl. 22:42