21. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Claus Hjort finder det svært at afkode Donald Trump

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Hjort finder det svært at afkode Donald Trump

Ingen ved, hvornår Trump fører international politik, og hvornår han fører valgkamp i Montana, siger Hjort.

Verden - 12. juli 2018 kl. 12:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er svært at afkode, hvad det er for en politik USA's præsident, Donald Trump, fører, når han farer ud med nye meldinger.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) under Nato-topmødet i Bruxelles.

arrow Læs også: Løkke til Trump: Dansk forsvar skal ikke måles på penge

- Det er svært at afkode, hvad den amerikanske præsident fører for en politik, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Om det er international sikkerhedspolitik, han fører, eller om det er valgkamp i Montana. Det er lidt svært for os at finde ud af, siger han.

Claus Hjort Frederiksen siger, at de andre Nato-lande "lever med den usikkerhed", at Trump "spiller på en helt anden måde, end vi andre gør".

- Der er en total mangel på forudsigelighed i det. Og noget af det, man har brug for over for Rusland, er forudsigelighed i alliancen, siger forsvarsministeren.

- At vi ved, hvad vi gør. Det har fjenden også brug for at vide, om man så må sige. Hvor er der røde linjer, og hvor er der ikke røde linjer, siger han.

Claus Hjort Frederiksen mener også, at der ligger en usikkerhed i baghovedet på mange om, hvad der kan komme ud af topmødet i Helsinki på mandag mellem Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Vi vil jo meget nødig opleve det, vi oplevede sidste gang, siger forsvarsministeren.

- At han (Trump, red.) skælder vennerne i G7 ud og så tager til Nordkorea og klapper diktatoren på skulderen.

- At han så skælder os ud her, og så tager han over til guttermanden i Rusland.

- Der er jo den usikkerhed. Det er der ingen, der ved, siger Claus Hjort Frederiksen.

arrow Nato-lande er helt uenige med Nato-chef om aftale på topmøde
12. juli 2018 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:58
arrow Trump tror på Nato og er mere tilfreds efter topmøde
12. juli 2018 kl. 12:29 Opdateret: kl. 12:30