13. december 2018
Natten til tirsdag eksploderede en pakkebombe på et transportbånd på et forsendelsescenter tilhørende FedEx nær San Antonio 95 kilometer sydvest for Austin. En medarbejder på stedet fik mindre skader.
Natten til tirsdag eksploderede en pakkebombe på et transportbånd på et forsendelsescenter tilhørende FedEx nær San Antonio 95 kilometer sydvest for Austin. En medarbejder på stedet fik mindre skader.
Foto: Scanpix/Scott Olson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butik-eksplosion i Austin er ikke knyttet til pakkebomber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butik-eksplosion i Austin er ikke knyttet til pakkebomber

En eksplosion i en butik i Austin tirsdag aften er ikke forbundet til tidligere bomber i byen, siger politiet.

Verden - 21. marts 2018 kl. 02:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et brandapparat og ikke en pakkebombe, der tirsdag aften lokal tid eksploderede i en butik i byen Austin i delstaten Texas.

Det oplyser det lokale politi, som samtidig siger, at eksplosionen ikke er forbundet til tidligere eksplosioner i byen.

En mand i 30'erne blev alvorligt såret i butikseksplosionen, men forventes ifølge myndighederne at overleve.

Austin-området har været ramt af en serie af pakkebomber i løbet af de seneste tre uger, og derfor ringede alarmklokkerne, da de første meldinger om butikseksplosionen løb ind.

Blot under et døgn tidligere var en pakkebombe eksploderet på et transportbånd på et forsendelsescenter tilhørende FedEx nær San Antonio 95 kilometer sydvest for Austin. En medarbejder på stedet fik mindre skader.

Myndighederne mener, at FedEx-eksplosionen er forbundet til fire tidligere eksplosioner i byen, der i alt har dræbt to personer og såret fire andre alvorligt.

Søndag aften lokal tid blev to unge mænd såret i en eksplosion udløst af en snubletråd.

Austins politichef, Brian Manley, udtalte, at det viste "evner på et andet niveau".

Eksplosionen skete i kølvandet på en serie af pakkebomber i storbyen.

Mandag 12. marts blev en 17-årig dreng dræbt, da en pakkebombe blev udløst ved et hus i kvarteret Windsor Park. Drengens mor, en 40-årig kvinde, blev såret.

Senere samme dag blev en ældre kvinde såret af en pakkebombe i kvarteret Montopolis nær lufthavnen.

Den anden eksplosion skete, mens politichef Brian Manley holdt pressemøde om drabet på den 17-årige.

Politiet mener, at bomberne 12. og 18. marts er forbundet til en pakkebombe 2. marts, hvor en 39-årig sort mand blev dræbt.

Hidtil har politiet ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen. Det har ligeledes ikke præsenteret nogen mistænkte.