10. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk politi: 39 ofre i lastbil var vietnamesere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk politi: 39 ofre i lastbil var vietnamesere

Politiet mener nu, at 39 mænd og kvinder, der blev fundet døde i lastbilcontainer, var vietnamesere.

Verden - 01. november 2019 kl. 20:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Britisk politi oplyser, at man formoder, at 39 personer, der blev fundet døde i en lastbil i Essex i sidste uge, er vietnamesere.

I første omgang var teorien, at der var tale om kinesere.

- På nuværende tidspunkt går vi ud fra, at ofrene er vietnamesiske statsborgere, skriver politiet i Essex i en pressemeddelelse.

- Vi er i øjeblikket i direkte kontakt med en række familier i Vietnam og i Storbritannien. Vi tror, at vi har identificeret familierne til nogle af de ofre, hvis rejse endte tragisk på vores kyst, lyder det videre.

I første omgang mente politiet, at de 39 ofre formentlig var kinesere. Men siden har mindst ti vietnamesiske familier henvendt sig til myndighederne. De frygter, at det er deres familiemedlemmer, som døde i lastbilen.

Myndighederne har samlet dna-materiale fra familier i provinserne Nghe An og Ha Tinh, hvor flere af de formodede ofre menes at være fra.

Essex Politi oplyser, at man fortsat samarbejder med de vietnamesiske myndigheder for at bekræfte identiteten på ofrene.

- Vi vil fortsætte med at samarbejde tæt med den vietnamesiske regering og andre for at identificere ofrene og tilbyde vores støtte til dem, der er berørt af denne tragedie, skriver politiet i meddelelsen.

Fredag blev en 23-årig nordirsk mand tiltalt i sagen.

Manden blev ved et retsmøde i Dublin anklaget for uagtsomt manddrab, for menneskesmugling og for at have modarbejdet politiet.

Ifølge britiske medier er manden anklaget for at have kørt lastbilens trailer til Zeebrugge i Belgien, før den senere blev hentet tilbage til Storbritannien.

Mandag blev lastbilens chauffør, der kørte bilen til det sted i Essex, hvor den blev fundet, fremstillet i retten.

Han er anklaget for blandt andet uagtsomt manddrab, hvidvask af penge og hjælp til menneskesmugling.

arrow Læs også: Græsk politi finder 41 migranter i lastbil på motorvejen
arrow Otte er anholdt i Vietnam i sag om 39 døde i lastbil
04. november 2019 kl. 08:35 Opdateret: kl. 08:36
arrow Nordirer tiltalt for uagtsomt drab i sag 39 døde
01. november 2019 kl. 15:10 Opdateret: kl. 15:12
arrow Vietnamesere vil trodse containertragedie
31. oktober 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 14:00
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?