14. april 2021
Nazanin Zaghari-Ratcliffe, der skal være løsladt i Iran. Billedet er udleveret af hendes familie. Det er ikke klart, hvornår det er taget. Hun er 42 år i dag.
Nazanin Zaghari-Ratcliffe, der skal være løsladt i Iran. Billedet er udleveret af hendes familie. Det er ikke klart, hvornår det er taget. Hun er 42 år i dag.
Foto: Handout./Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk nødhjælpsarbejder løsladt efter fem år i Iran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk nødhjælpsarbejder løsladt efter fem år i Iran

Britisk nødhjælpsarbejder, der var fængslet i Iran for spionage, er løsladt, siger hendes forsvarer.

Verden - 07. marts 2021 kl. 15:11
Af Ritzau

En britisk-iransk statsborger er efter afsoning af fem års fængsel i Iran for spionage løsladt.

Hun kan nu slutte sig til sin familie.

Det siger hendes forsvarer, Hojjat Kermani, til det iranske nyhedsbureau ISNA.

Kvinden er nødhjælpsarbejder og hedder Nazanin Zaghari-Ratcliffe.

Det er ikke alle i Storbritannien, der er helt sikre på, hvad der er op og ned i oplysningerne fra Iran.

Tulip Siddiq, britisk Labour-politiker, siger, at den 42-årige Zaghari-Ratcliffe efter sin løsladelse er blevet indkaldt til at møde op i en domstol igen.

Hun skal møde i retten igen næste søndag.

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, opfordrer til, at hun så hurtigt som muligt får lov at rejse tilbage til Storbritannien.

- Vi hilser det velkommen, at fodlænken er fjernet fra Nazanin Zaghari-Ratcliffes ankel. Men Iran behandler hende fortsat ikke godt, skriver Raab på Twitter.

Nazanin Zaghari-Ratcliffe blev dømt for planer om at undergrave det iranske styre. Hun har afvist anklagerne.

Hun blev anholdt i lufthavnen i Teheran, Irans hovedstad, i april 2016 sammen med sin datter.

Hun havde besøgt sin familie i Iran.

Men myndighederne anholdt hende og anklagede hende for undergravende virksomhed.

Nazanin Zaghari-Ratcliffe er projektleder for Thomson Reuters Foundation.

Det er en nødhjælpsgruppe, der ikke har noget at gøre med nyhedsbureauet Reuters.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?