16. november 2018
Viceminister Jo Johnson forlader den britiske regering og smækker med døren. Han kalder en britisk exit fra EU en katastrofe. Han er i øvrigt bror til den tidligere udenrigsminister Boris Johnson, der har det stik modsatte synspunkt om brexit.
Viceminister Jo Johnson forlader den britiske regering og smækker med døren. Han kalder en britisk exit fra EU en katastrofe. Han er i øvrigt bror til den tidligere udenrigsminister Boris Johnson, der har det stik modsatte synspunkt om brexit.
Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk minister går og kræver ny folkeafstemning om EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk minister går og kræver ny folkeafstemning om EU

Afgående viceminister Jo Johnson siger, at Storbritannien er på kanten af den værste krise siden krigen.

Verden - 09. november 2018 kl. 17:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den britiske vicetransportminister Jo Johnson træder tilbage og kalder premierminister Theresa Mays forhandlinger om brexit en vildfarelse.

Han siger, at løfterne fra EU-folkeafstemningen i 2016 ikke er opfyldt, og han kræver en ny afstemning.

arrow Læs også: Britisk minister: Brexit-aftale er gået i stå kort før mål

- Storbritannien står på kanten af den største krise siden Anden Verdenskrig, siger Johnson i sin afskedserklæring.

Han er i øvrigt bror til den EU-fjendtlige tidligere udenrigsminister Boris Johnson.

Jo Johnson stemte i 2016 modsat sin bror for, at Storbritannien skulle forblive i EU.

- Når man ser på kendsgerningen om brexit, at det er langt fra, hvad der engang blev lovet, så vil det være det demokratisk rigtige at give offentligheden det endelige ord, mener han.

- Det er i stigende grad blevet klart for mig, at aftalen om udtræden, som er ved at blive færdiggjort, vil blive en forfærdelig fejltagelse, skriver han i sit afskedsbrev.

Der har ellers de seneste dage forlydt - fra britiske kilder - at premierminister May skal være på nippet til at indgå en skilsmisseaftale med EU.

Det haster under alle omstændigheder, for Storbritannien skal træde ud af EU 29. marts.

Hvis det skulle lykkes at nå en aftale - og det er fortsat et stort spørgsmålstegn - så vil briterne kunne få en overgangsperiode på 21 måneder, hvor man stadig følger EU's regler.

I den periode skal der så aftales det langsigtede forhold mellem EU og Storbritannien.

Men Jo Johnson skriver i sin erklæring, at det vil efterlade Storbritannien "økonomisk svækket" og skabe mere usikkerhed for britiske virksomheder.

Men alternativet, hvor man brager ud af EU uden nogen aftaler overhovedet, vil "påføre ubodelig skade på vores land".

arrow Optimistiske EU-ministre tror på snarlig brexitaftale
09. november 2018 kl. 14:36 Opdateret: kl. 14:38
arrow Brexit og uro holder eksporten tilbage
09. november 2018 kl. 08:48 Opdateret: kl. 08:50
arrow EU spår lavere vækst og midlertidig opbremsning i Danmark
08. november 2018 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:10