29. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk minister: Kinas lov for Hongkong er klart traktatbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk minister: Kinas lov for Hongkong er klart traktatbrud

Udenrigsminister Dominic Raab kalder sikkerhedslov "stort tilbageskridt" og advarer mod rejser til Hongkong.

Verden - 01. juli 2020 kl. 13:29
Af Ritzau

- I dag har været et stort tilbageskridt for Kina.

Sådan lyder meldingen fra den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, efter at Kina tirsdag vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong.

Loven indebærer blandt andet, at Kina får udvidet magtbeføjelser i Hongkong. Den er Kinas reaktion på udbredte prodemokratiske protester, der har præget Hongkong de seneste mange måneder.

arrow Læs også: Regeringens støttepartier oprørte over Kinas sikkerhedslov

- Vi har nøje vurderet indholdet af den nye nationale sikkerhedslov, siden den blev offentliggjort i aftes, siger Dominic Raab til nyhedsbureauet Reuters.

- Det er en klar overtrædelse af Hongkongs uafhængighed og er en direkte trussel mod befolkningens frihed.

- Derfor er jeg ked af at måtte sige, at det er et klart og alvorligt brud på den fælles traktat mellem Kina og Storbritannien, tilføjer Raab.

Hongkong blev garanteret uafhængighed under en aftale om princippet "ét land, to systemer", der var en del af den såkaldte Sino British Joint Declaration-traktat.

Den blev underskrevet af de daværende premierministre Zhao Ziyang og Margaret Thatcher i 1984.

Dominic Raab understreger, at Storbritannien fremover vil leve op til sine forpligtelser over for personer med britisk pas, der opholder sig i Hongkong.

Der gik ikke mange timer fra vedtagelsen af loven, før den første person blev anholdt i Hongkong.

Manden blev anholdt for fredeligt at demonstrere for et uafhængigt Hongkong.

Loven gælder ikke blot statsborgere i Hongkong, men også tilrejsende.

De britiske myndigheder har derfor onsdag opdateret sin rejsevejledning for Hongkong.

Det skyldes, at der er en "øget risiko for tilbageholdelse og udvisning".

- Myndighederne på fastlandet (Kina, red.) kan under visse omstændigheder tilbageholde personer under vilkårene i den nye lov med en strafferamme på op mod livstid i fængsel.

Sådan lyder det i en besked fra det britiske udenrigsministerium ifølge Reuters.

arrow Uro og fordømmelse i Hongkong over ny lov
01. juli 2020 kl. 20:00 Opdateret: kl. 17:32
arrow FAKTA: Sikkerhedslov udvider Kinas magt i Hongkong
01. juli 2020 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:30
arrow Hongkong-flag udløser første anholdelse under ny sikkerhedslov
01. juli 2020 kl. 07:47 Opdateret: kl. 07:48
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?