28. juli 2021
Her ses den britiske destroyer "HMS Defender", da skibet i starten af sidste uge sejlede ind i Bosporusstrædet for at nå ind i Sortehavet. (Arkivfoto)
Her ses den britiske destroyer "HMS Defender", da skibet i starten af sidste uge sejlede ind i Bosporusstrædet for at nå ind i Sortehavet. (Arkivfoto)
Foto: Yoruk Isik/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Briter afviser russiske varselskud mod krigsskib ved Krim

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Briter afviser russiske varselskud mod krigsskib ved Krim

Ifølge Rusland sejlede britisk skib ind på russisk område. London afviser, at der var varselsskud.

Opdateret 23. juni 2021 kl. 13:43
Verden - 23. juni 2021 kl. 13:11
Af Ritzau

Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer "HMS Defender" nær Krim i Sortehavet.

Det bekræfter det russiske forsvarsministerium over for nyhedsbureauet Interfax.

Men det afvises af det britiske forsvarsministerium. Her forklares skuddene i stedet med en træningsøvelse.

- Vi tror, at russerne var i gang med en skydeøvelse i Sortehavet, og de gav det maritime samfund et forvarsel om deres aktiviteter.

- Ingen skud var rettet mod "HMS Defender", og vi kan ikke genkende påstanden om, at bomber blev droppet på dets rute, skriver ministeriet på Twitter.

Et russisk kampfly kastede ifølge Rusland også bomber på ruten, som skibet fra den britiske flåde fulgte.

Her lyder det, at den britiske destroyer var sejlet op til tre kilometer ind på russisk område.

Skibet "fik en første advarsel om, at der ville blive brugt våben, hvis Den Russiske Føderations statsgrænser blev krænket. Det reagerede ikke på advarslen", lyder det.

Der blev skudt to gange mod det britiske faretøj fra en russisk patruljebåd.

Et russisk fly af typen SU-24-M kastede fire højeksplosive fragmentationsbomber som advarsel til det britiske skib.

Ifølge Interfax er forsvarsattachéen på den britiske ambassade i Moskva kaldt til det russiske forsvarsministerium.

Episoden fandt sted i den nordvestlige del af Sortehavet nær Cape Fiolent. Det er et landemærke på Krim, den ukrainske halvø som Rusland annekterede i 2014.

Det var en handling, der dengang blev mødt med stærke reaktioner fra Europa og USA. De anser fortsat halvøen for at være ukrainsk. Der er også gennemført sanktioner mod en række topfolk i Rusland og prorussisk ledere i det østlige Ukraine.

"HMS Defender" er en Type 45 destroyer. Det sejlede sidste mandag gennem Bosporusstrædet i Tyrkiet for nå ind i Sortehavet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?