26. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brite bragte coronasmitte til de franske alper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brite bragte coronasmitte til de franske alper

WHO-chef advarer om, at smitte fra personer, som ikke har været i Kina, kan være "en farlig gnist".

Verden - 11. februar 2020 kl. 08:57
Af Ritzau

Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret over, at en britisk mand, som ikke har været i Kina, har kunnet smitte mindst 11 andre med coronavirus.

Manden er blevet smittet på en konference i Singapore og har bragt smitten til et feriested i de franske alper, inden han fik diagnosen i Storbritannien.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

Fem smittede, der er indlagt på et sygehus i Frankrig, og fem smittede i Storbritannien samt en smittet på Mallorca menes alle at være smittet af manden.

De fem briter, der er smittet i Frankrig boede i samme skihytte som briten fra Singapore-konferencen. Et barn, der er blandt de smittede, havde fået franskundervisning på to skoler, som nu er lukket for en uge.

I Frankrig er i alt 11 personer smittet.

WHO-chefen Tedros Adhanom Ghebreyesus advarer om, at denne form for smitte fra personer, som ikke har været i Kina, kan være "en gnist, som tænder en større brand".

- Foreløbig er der kun tale om en gnist. Vi har fortsat fokus på at begrænse smitten, og vi opfordrer alle til at forhindre udbredelsen af en større brand, siger han.

Michael Ryan, chef WHO's kriseprogrammer, nedtoner faren noget og siger, at der altid er risiko, når mennesker mødes og skilles.

- Vi har processer til at håndtere denne form for risici. Man kan ikke lukke hele verden ned.

WHO har en gruppe med specialister på plads i Kina under ledelse af Bryce Aylward, som ledede WHO's indsats under ebolaepidemien i Vestafrika 2014-2016.

Over 1000 personer er døde af det nye coronavirus og over 42.000 personer i 25 lande er smittet.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har debatten om sexisme taget overhånd?