18. september 2021
Anders Behring Breivik i retten i Oslo i dag.
Anders Behring Breivik i retten i Oslo i dag.
Foto: /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Breivik overvejede selvmord på Utøya

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Breivik overvejede selvmord på Utøya
Den terrortiltalte mand tænkte på selvmord, fordi han ville blive Norges mest forhadte person efter massakren.
Opdateret 20. april 2012 kl. 21:10
Verden - 20. april 2012 kl. 16:14
Af Ritzau
Anders Breivik overvejede at skyde sig selv i hovedet, da norsk politi ankom til Utøya for at stoppe hans massakre den 22. juli sidste sommer.

Det fortæller den drabs- og terrortiltalte nordmand fra anklagebænken i Oslo Byret, som fredag opruller rædslerne på sommerlejren, hvor Breivik henrettede 69 mennesker med koldt blod.
arrow Læs også: Norske bombeofre kæmpede for livet

- Jeg tænkte: Ønsker jeg at overleve dette her? Jeg kommer til at blive den mest forhadte person i Norge, og livet kommer til at blive et mareridt, siger Breivik ifølge NRK.

- Skal jeg skyde mig selv i hovedet nu? Hvis jeg skal gøre det, må jeg gøre det nu, tilføjer han.

Der er helt stille i retssal 250, og flere forlader deres pladser, mens den 33-årige højreekstremist fortsætter sine grusomme historie.

Breivik fortæller, at han kasserede tanken om at tage sig eget liv, fordi han tænkte tilbage på sit såkaldte "manifest", hvor der angiveligt står følgende:

- At man skal, hvis muligt, overgive sig og kæmpe videre fra indersiden af fængslet, fortæller Breivik.

Kort tid efter blev Breivik mødt af en gruppe på flere mennesker, som råbte, at de var bevæbnede politifolk.

Breivik overvejede at angribe, men endte med at kaste sin automatriffel og overgive sig.

- Jeg var ikke bange, men tænkte, hvad skal jeg egentligt gøre nu. Jeg svarede lidt arrogant, men tænkte, at hvis jeg kværulerer mere nu, så får jeg et skud i hovedet, fortæller Breivik.

- Jeg lagde mig ned på knæene, så på jorden. Jeg afkræftede, at jeg havde eksplosiver på mig. Så blev jeg sikret, tilføjer Breivik.

Mandag ventes at være den sidste retsdag, hvor han skal afhøres i Oslo Byret.
arrow Breivik vil onsdag kæmpe mod mentalrapport
25. april 2012 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:17
arrow EU styrker kampen mod soloterrorister
25. april 2012 kl. 02:14 Opdateret: kl. 02:16
arrow Stoltenberg: Jeg er stolt af AUF'erne
24. april 2012 kl. 16:13 Opdateret: kl. 16:15
Synes du, at kommunen er der for dig?