14. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Breivik kopierede amerikansk terrorist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Breivik kopierede amerikansk terrorist
Dele af Anders Behring Breiviks manifest er kopieret direkte fra den amerikanske terrorist Ted Kaczynski.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 24. juli 2011 kl. 18:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Den 32-årige Anders Behring Breivik, der er manden bag fredagens terrorangrebet i den norske hovedstad Oslo og på øen Utøya, hvor mindst 93 mistede livet, fandt tilsyneladende stor inspiration i den amerikanske terrorist Ted Kaczynski.
arrow Læs også: TV: "Han var iskold"

Således er store dele af Breiviks 1500 siders lange manifest, som han publicerede på nettet ganske kort tid før angrebene direkte kopieret fra det manifest, som Ted Kaczynski - mest kendt som "Unabomberen" - publicerede, inden udførelsen af sine ugerninger.

I slutningen af 1970'erne og i midten af 1990'erne sendte Kaczynski en række brevbomber til universiteter og flyselskaber og blev idømt livsvarigt fængsel, efter at være blevet afsløret af sin egen bror.

Det er det norske netmedie Document.no, der har opdaget sammentræffet. Helt nøjagtigt er det punkterne 6-23 fra "Unabomberens" manifest, som er gengivet i Breiviks.

Nordmanden har simpelthen flere steder tyvstjålet hele tekststykker, hvor han dog i nogle tilfælde har byttet "Unabomberens" begreber ud med sine egne.

Eksempelvis er 'Leftist', der betyder venstreorienteret, blevet skiftet ud med 'Multiculturalism' og 'Cultural Marxism', der betyder multikulturalisme og kulturel marxisme.

"Unabomberen" Ted Kaczynski sendte i alt 16 bomber til forskellige mål og var skyld i, at tre mennesker mistede livet og 23 blev såret. Det formåede Anders Behring Breivik ulykkeligvis at slå med længder under fredagens bombeangreb og skudmassakre.

I sit manifest kalder Breivik sig selv en korsfarer og beskriver, ud over detaljer omkring den terror han planlagde, også hvordan han ville reagere, hvis politiet fangede ham.
arrow Terrorsigtet kræves fængslet i retsmøde
24. juli 2011 kl. 20:40 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik brugte dum-dum-kugler
24. juli 2011 kl. 20:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Færgebesætning troede på falsk politimand
24. juli 2011 kl. 20:04 Opdateret: kl. 16:04