3. marts 2021

Det kan have reddet liv, at massemorderen Anders Breivik blev forsinket af trafikken på vej til Oslo og Utøya.
Foto: Scanpix Norway /Scanpix
Breivik blev forsinket af trafikkø
Den terrorsigtede Anders Behring Breivik sad fast i køer i trafikken og kom senere frem end planlagt til både Oslos regeringskvarter og til Utøya.
Det har han oplyst i forhør med politiet.
- Han har sagt, at han fik problemer med tiden, fordi han var alene. Han har nævnt håndtering af køretøj og Oslo-trafikken, siger politiadvokat Pål-Fredrik Hjort Kraby til avisen Aftenposten.
Det har han oplyst i forhør med politiet.
- Han har sagt, at han fik problemer med tiden, fordi han var alene. Han har nævnt håndtering af køretøj og Oslo-trafikken, siger politiadvokat Pål-Fredrik Hjort Kraby til avisen Aftenposten.
En bilulykke på E18-vejen betød, at trafikken sneglede sig frem visse steder og formentlig også forårsagede kø ind mod Oslo.
Forsinkelsen kan have betydet, at dødstallet ikke blev så højt, som det kunne have været.
Breivik har under forhør med politiet oplyst, at han havde planlagt at slå til mod regeringskvarteret tidligere på dagen, hvor der var flere mennesker på arbejde.
Politiet mener desuden, at han ønskede at få ram på tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, som ved 11-tiden talte til de unge, der var samlet til politisk sommerlejr på Utøya.
Brundtland forlod imidlertid øen ved 15-tiden, inden Breivik nåede frem.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?