11. december 2019
Sådan så det ud i slutningen af november i Sydney, Australien. Røgen kom igen 2. december. (Arkivfoto.)
Sådan så det ud i slutningen af november i Sydney, Australien. Røgen kom igen 2. december. (Arkivfoto.)
Foto: Stringer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brand i verdenskendt nationalpark indhyller Sydney i farlig røg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brand i verdenskendt nationalpark indhyller Sydney i farlig røg

Sydney i Australien er indhyllet i en sundhedsfarlig røg fra flere brande i nationalparken Blue Mountains.

Verden - 03. december 2019 kl. 05:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Luftforureningen i det røgindhyllede Sydney og omegn i Australien er tre gange så slem som på noget andet tidspunkt de seneste fem år.

Det viser tal fra miljøministeriet i delstaten New South Wales (NSW) efter de mange bushbrande, der hærger delstaten.

Det rapporterer det australske medie ABC.

Ministeriet måler luftkvaliteten efter et AQI-index, der tæller det maksimale antal af forurenende partikler i luften på en dag.

Hvis tallet er 100, er luftkvaliteten "ringe". Kun fem gange inden for de seneste fem år er tallet nået op på 100.

Indtil videre i november og december er luftkvaliteten nået op på 100 hele 80 gange, og 20 gange er tallet nået op på 200, hvor luftkvaliteten karakteriseres som sundhedsfarlig.

Tirsdag ramte tallet svimlende 669 i forstæder til den australske storby. Det svarer til at ryge 30 cigaretter. Til sammenligning er tallet i København tirsdag morgen 33.

Mandag og tirsdag har Sydney været indhyllet i røg.

En stor brand hærger i øjeblikket turistmagneten nationalparken Blue Mountains, hvor kraftig vestenvind sender røg og aske fra brandene ind over Sydney.

I flere af Sydneys østlige og sydvestlige forstæder vågnede borgerne tirsdag til aske på biler.

Ifølge avisen The Daily Telegraph advarer delstatens ambulanceservice om, at luftkvaliteten er så dårlig, at det kan være sundhedsfarligt også for folk, der ikke normalt har sundhedsproblemer.

Der er fortsat 199 brande i hele delstaten, skriver brandvæsnet i NSW på Twitter.

Ifølge The Guardian har brandene i Blue Mountains indtil videre ødelagt omkring 20 procent af nationalparkens område.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Sydney er forsvundet i en hidtil uset tyk røg
arrow Premierminister: Frivillige vil selv bekæmpe australske brande
10. december 2019 kl. 06:24 Opdateret: kl. 06:26
arrow Enorm naturbrand nær Sydney kan tage uger at slukke
07. december 2019 kl. 05:13 Opdateret: kl. 05:14
arrow Voldsomme naturbrande eskalerer i Australien
06. december 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16