19. september 2019
Ødelæggelserne i bryllupssalen, der lørdag aften blev ramt af en selvmordsbombe, bliver søndag morgen inspiceret.
gallery icon

Se billedserie

Ødelæggelserne i bryllupssalen, der lørdag aften blev ramt af en selvmordsbombe, bliver søndag morgen inspiceret.
Foto: Mohammad Ismail/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bombe dræber 63 ved afghansk bryllup og lemlæster mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bombe dræber 63 ved afghansk bryllup og lemlæster mange

En gruppe med tilknytning til Islamisk Stat i Afghanistan har taget skylden for et drabeligt angreb i Kabul.

Opdateret 18. august 2019 kl. 10:27
Verden - 18. august 2019 kl. 09:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindst 63 personer er dræbt, efter at en bombe lørdag aften eksploderede ved et bryllup i Afghanistans hovedstad, Kabul. Både kvinder og børn er blandt de dræbte.

Derudover er mindst 182 personer blevet såret under angrebet, der er det dødeligste angreb i år. Det oplyser Afghanistans indenrigsministerium.

Der var omkring 1200 gæster til stede, da bomben eksploderede, oplyser deltagere ved festen.

- Blandt de sårede er både kvinder og børn, fortæller Nasrat Rahimi, der er talsmand for indenrigsministeriet.

En gruppe med tilknytning til Islamisk Stat i Afghanistan har taget skylden for angrebet.

Eksplosionen skete i nærheden af en scene med musikanter, hvor "alle de unge, børnene og en masse mennesker var samlet", fortæller et øjenvidne.

- Jeg var sammen med brudgommen i et andet rum, da vi hørte braget. Og så kunne jeg ikke finde nogen. Alle lå på gulvet i salen, siger bryllupsgæsten Ahmad Omi.

De sårede er bragt til et lokalt hospital. Foran hospitalet befinder der sig store grupper af pårørende.

Eksplosionen skete i bygningen Dubai City, der ofte bruges til bryllupper. Den ligger i et område af Kabul, hvor det shiamuslimske mindretal hazarerne bor i større tal.

Sediq Seddiqi, der er talsmand for præsident Ashraf Ghani, fordømmer angrebet i et opslag på Twitter.

- Jeg er forfærdet over nyheden om selvmordsangrebet i en bryllupssal i Kabul. Det er et afskyeligt angreb mod vores folk. Hvordan er det muligt at træne et menneske og så bede ham om at sprænge sig selv i luften ved et bryllup?, skriver han.