14. december 2019
Politiet har afspærret det område i Hongkong, hvor en demonstrant ifølge videooptagelser er blevet skudt af en politibetjent i brystet.
gallery icon

Se billedserie

Politiet har afspærret det område i Hongkong, hvor en demonstrant ifølge videooptagelser er blevet skudt af en politibetjent i brystet.
Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betjent skyder demonstrant i brystet under uro i Hongkong

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjent skyder demonstrant i brystet under uro i Hongkong

Videooptagelse af sammenstød mellem demonstranter og politi viser en betjent skyde efter flere demonstranter.

Verden - 11. november 2019 kl. 01:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En politibetjent har skudt en demonstrant i brystet i Hongkong. Det er sket natten til mandag dansk tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Et voldsomt sammenstød mellem demonstranter og politi er blevet transmitteret direkte på Facebook. Optagelsen er desuden blevet vist på tv-stationen Cable TV.

arrow Læs også: Hongkong-leder efter ny uro: Demonstranter er folkets fjende

Her ses en betjent trække sit våben i distriktet Sai Wan Ho. Efterfølgende forsøgte betjenten at tilbageholde en maskeret mand i et lyskryds, der var blokeret af demonstranter.

En anden maskeret mand henvendte sig derefter til betjenten.

Ud fra videooptagelsen ser det ud til, at betjenten i samme øjeblik skød denne anden mand i brystet, hvorefter han faldt til jorden med det samme.

De efterfølgende sekunder affyrede betjenten yderligere to skud under urolighederne.

Endnu en maskeret mand ser derefter ud til at falde til jorden, men optagelserne er for utydelige til, at det kan ses, hvor på kroppen han er blevet ramt.

Politiet har efter episoden tilbageholdt de to mænd på jorden. Den ene mand lå i en blodpøl, og hans krop var slap, viser optagelserne. Den anden mand var derimod ved bevidsthed.

De to såredes tilstand er fortsat ukendt. Der har både været meldinger om, at den mand, der blev skudt i brystet, er i stabil tilstand - men også at han er i kritisk tilstand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet i Hongkong bekræfter tidligt mandag morgen dansk tid, at en mand er blevet skudt i Sai Wan Ho-distriktet.

Politiet oplyser samtidig, at politibetjente i to andre distrikter har trukket våben.

Hongkong har de seneste fem måneder været præget af voldsomme protester mod regeringen og politiet, som beskyldes for at bruge overdreven magt.

I sidste uge omkom en universitetsstuderende, som styrtede ned i et parkeringshus under uroligheder forrige weekend.

Det var det første dødsfald som følge af urolighederne i den delvist selvstyrede storby.

De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet er uklare. Men det var ventet, at hændelsen ville forværre den i forvejen voldsomme krise i Hongkong.

Efter dødsfaldet er urolighederne fortsat med stor styrke.

arrow Amnesty: Skud mod demonstranter i Hongkong er nyt lavpunkt
11. november 2019 kl. 10:22 Opdateret: kl. 10:24
arrow Ung studerendes død forværrer krise i Hongkong
08. november 2019 kl. 10:39 Opdateret: kl. 10:40