23. januar 2021
Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi forlader San Raffaele-hospitalet i Milano i september, hvor han var indlagt til behandling for covid-19 og en mild lungebetændelse. (Arkivfoto)
Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi forlader San Raffaele-hospitalet i Milano i september, hvor han var indlagt til behandling for covid-19 og en mild lungebetændelse. (Arkivfoto)
Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Berlusconi er indlagt med hjerteproblemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Berlusconi er indlagt med hjerteproblemer

Ifølge italiensk nyhedsbureau er Berlusconi til tjek på et hospital i Monaco, efter han fik hjerteproblemer.

Verden - 14. januar 2021 kl. 17:15
Af Ritzau

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi er indlagt på et hospital i Monaco på grund af problemer med hjertet.

Det oplyser hans personlige læge torsdag.

I en meddelelse torsdag aften siger Berlusconi selv, at han har det godt.

- Jeg er ved godt helbred. Takket være mine lægers forsigtighed måtte jeg på hospitalet til nogle tjek, lyder det fra ham.

Den 84-årige tidligere regeringschef opholdt sig i det sydøstlige Frankrig, da han fik problemer med hjertet.

Hans læge mente, at det var bedre at få ham til et nærliggende hospital i stedet for at bringe ham til Italien.

Berlusconi gennemgik en stor hjerteoperation i 2016. Han har også tidligere fået behandling for prostatakræft.

I september sidste år blev han indlagt, efter at han var blevet smittet med coronavirus. Han sagde senere, at virusset havde været hans livs "farligste udfordring".

Berlusconis datter bor i Provence i det sydøstlige Frankrig. Han har tilbragt en del tid der efter sine sygdomsperioder.

Selv om Berlusconi ikke længere er premierminister, står han stadig i spidsen for oppositionspartiet Forza Italia.

Hans seneste indlæggelse kommer på et tidspunkt, hvor Italien er ramt af politisk kaos, efter at et mindre parti har trukket sig fra regeringen. Dermed har regeringen ikke længere et flertal bag sig.

Italienske medier har spekuleret i, at nogle medlemmer af Forza Italia muligvis vil bryde med partiets linje og bakke op om premierminister Giuseppe Conte for at forhindre et nyvalg.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?