12. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Avis: Optagelse forbinder saudisk kronprins med journalistdrab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avis: Optagelse forbinder saudisk kronprins med journalistdrab

Ifølge den tyrkiske efterretningstjeneste blev kronprinsen informeret om journalistdrab kort efter ugerningen.

Verden - 13. november 2018 kl. 01:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lydoptagelse forbinder nu angiveligt den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, direkte med drabet på journalisten Jamal Khashoggi.

Det skriver The New York Times.

Kort efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul bad en af drabsmændene en overordnet om at "fortælle chefen", at drabet var gennemført.

arrow Læs også: Krise kan fælde saudiarabisk kronprins

"Chefen" menes at være kronprins Mohammed bin Salman. Det oplyser tre personer med kendskab til lydoptagelsen, skriver den amerikanske avis.

Lydoptagelsen, der blev givet til CIA's direktør, Gina Haspel i sidste måned, anses af efterretningstjenesten for at være det stærkeste bevis på, at den saudiske kronprins har forbindelse til drabet på Jamal Khashoggi.

Khashoggi var bosiddende i USA, men var saudiarabisk statsborger og klummeskribent for The Washington Post. Her skrev han blandt andet kritisk om det saudiske styre.

Drabet på ham har udløst en international krise i diplomatiet med kongedømmet.

Amerikanske efterretningsfolk anser "chefen" for at være en reference til kronprinsen, selv om hans navn ikke nævnes på lydoptagelsen.

- Et telefonopkald som dette er det tætteste, vi kommer på en rygende pistol. Det er meget inkriminerende bevismateriale, siger Bruce O. Riedel, tidligere CIA-officer og nu tilknyttet tænketanken Brookings Institution, til New York Times.

Det var Maher Abdulaziz Mutreb, der foretog opkaldet, der foregik på arabisk, skriver avisen.

Han var en af 15 saudiarabere, der var sendt til Istanbul for at konfrontere Jamal Khashoggi.

Ifølge den tyrkiske efterretningstjeneste talte han med en af kronprinsens medarbejdere under opkaldet. Mutreb selv var sikkerhedsofficer og rejste jævnligt med kronprinsen, skriver The New York Times.

Både den tyrkiske og amerikanske efterretningstjeneste samt regeringskilder understreger, at lydoptagelsen stadig ikke er et uafviseligt bevis på, at kronprinsen var impliceret i drabet på Jamal Khashoggi.

arrow Lektor: Saudisk kronprins har få venner i landets magtelite
17. november 2018 kl. 14:36 Opdateret: kl. 14:38
arrow Avis: CIA udpeger kronprins som ansvarlig for Khashoggi-drab
17. november 2018 kl. 00:51 Opdateret: kl. 00:52
arrow USA indfører sanktioner mod 17 saudiarabere
15. november 2018 kl. 17:15 Opdateret: kl. 17:16