25. april 2019
Den forhenværende vicepræsident Joe Biden har kontaktet flere af sine støtter og bedt om hjælp til en kommende valgkamp, skriver TWall Street Journal.
Den forhenværende vicepræsident Joe Biden har kontaktet flere af sine støtter og bedt om hjælp til en kommende valgkamp, skriver TWall Street Journal.
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Avis: Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avis: Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat

Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat, men han har brug for penge til en valgkamp, skriver avis.

Verden - 20. marts 2019 kl. 02:40
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere vicepræsident i USA Joe Biden skal have fortalt en håndfuld støtter, at han agter at stille op til præsidentvalget næste år.

Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Joe Biden skal ifølge avisen have kontaktet flere af sine støtter, fordi han har brug for hjælp til at samle flere millioner dollar sammen til en valgkamp.

Tirsdag skal Biden have ringet til mindst seks personer og fortalt, at han har tænkt sig at stille op som præsidentkandidat, men at han mangler hjælp til at samle penge ind fra rige donorer.

Den demokratiske toppolitiker var vicepræsident under præsident Barack Obama fra 2009 til 2017.

Han har ikke officielt bekræftet sit kandidatur.

Alligevel ligger Joe Biden i toppen af de fleste demokratiske meningsmålinger, men han er under pres for at melde ud snart.

Det er kun tre dage siden, at Biden ved en større partisammenkomst i sin hjemstat, Delaware, muligvis kom til at tale over sig.

Her sagde han, at hans politiske resultater var de mest progressive blandt "alle dem, som stiller op ved valget". Da mange i salen begyndte at juble, rettede han det til "alle dem, som kunne tænkes at stille op".

Tilhørerne forsøgte at fastholde ham på fortalelsen ved at rejse sig og taktfast råbe "run Joe run", mens Biden svarede:

- Jeg mente det ikke.

Til partisammenkomsten sagde Joe Biden, at tiden er inde til at genskabe USA's rygrad og ændre det nuværende politiske landskab, som han kalder "ondt" og "småtskårent".

Joe Biden kalder præsidentvalget i 2020 for det vigtigste i USA i et århundrede. Skulle han gå hen og vinde valget, vil han være 78 år, når han tages i ed som præsident i januar 2021.