22. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Australien vil drøfte Erdogans Christchurch-bemærkninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Australien vil drøfte Erdogans Christchurch-bemærkninger

Australiens premierminister vil have en snak med den tyrkiske ambassadør om præsident Erdogans udtalelser.

Verden - 20. marts 2019 kl. 03:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Australiens premierminister, Scott Morrison, vil indkalde den tyrkiske ambassadør i landet til en samtale. Det sker som følge af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans bemærkninger om Christchurch-angrebene.

arrow Læs også: Politi: Mistænkt bag skudmassakre ville angribe tredje moské

Det siger Scott Morrison onsdag.

Præsident Recep Tayyip Erdogan fortalte tirsdag en gruppe tilhængere, at antimuslimske "australiere vil vende hjem i kister ligesom deres bedstefædre", hvis de besøger hans land.

Præsidenten refererede til Slaget ved Gallipoli i Tyrkiet i 1915 under Første Verdenskrig, hvor tusindvis af australske soldater blev dræbt.

- Jeg finder naturligvis kommentarerne stødende, dybt stødende, men også meget uhensigtsmæssige, siger Morrison til Sydney-radiostationen 2GB.

Til ABC News fortæller Scott Morrison videre, at han vil indkalde den tyrkiske ambassadør til møde med ham "for at drøfte disse udtalelser".

- Jeg mener, at det i disse situationer er alle lederes ansvar at neddæmpe situationen, siger han.

Drabet på 50 muslimer i to moskéer i Christchurch i New Zealand i sidste uge er blevet en del af præsident Erdogans kampagne op til lokalvalget den 31. marts.

Erdogan hævder, at den 28-årige australske formodede gerningsmand til massakren, Brenton Tarrant, på en "afstand af 16.500 kilometer" i New Zealand gik efter at ramme Tyrkiet.

Blandt de ord, der var skrevet på de våben, der blev brugt i moské-angrebene, var blandt andet anti-tyrkiske beskeder.

Og i et manifest, som den højreekstremistiske, formodede gerningsmand offentliggjorde inden sine angreb, bliver Tyrkiet kaldt en "udenlandsk, fjendtlig kraft".

Avisen New Zealand Herald skrev tirsdag, at New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, har drøftet den tyrkiske reaktion med Tyrkiets vicepræsident, Fuat Oktay, og udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu.

Peters ventes i nær fremtid at besøge Tyrkiet.

arrow Her bliver de første Christchurch-ofre begravet
20. marts 2019 kl. 05:58 Opdateret: kl. 06:00
arrow De første ofre for moskéangreb i New Zealand er begravet
20. marts 2019 kl. 01:08 Opdateret: kl. 01:10
arrow Hospital i finale for design
19. marts 2019 kl. 15:10 Opdateret: kl. 11:22