21. maj 2019
Den australske regering kæmper for at få nedbragt antallet af vilde katte i landet, da over 20 dyrearter er i fare for at blive udryddet af dem. I kampen for at  få aflivet måske to millioner katte anvendes der nu giftige pølser. Arkivfoto.
Den australske regering kæmper for at få nedbragt antallet af vilde katte i landet, da over 20 dyrearter er i fare for at blive udryddet af dem. I kampen for at få aflivet måske to millioner katte anvendes der nu giftige pølser. Arkivfoto.
Foto: AFP
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Australien vil aflive over en million katte med gift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Australien vil aflive over en million katte med gift

Giftige pølser er nogle steder blevet kastet ned fra luften for at beskytte truede dyrearter mod katte.

Verden - 26. april 2019 kl. 11:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den australske regering kæmper for at få nedbragt antallet af vilde katte i landet, da over 20 dyrearter er i fare for at blive udryddet af dem.

I kampen for at få aflivet måske to millioner katte anvendes der nu giftige pølser.

- Pølserne består af en blanding af kyllingefedt, kængurukød, urter og krydderier sammen med dræbende gift, skriver The New York Times i en større reportage om kampen mod vilde katte.

Australiens katte spiser næsten 650 millioner krybdyr om året, viser officielle tal.

Forskeren Dave Algar fra Departementet for Biodiversitet og Seværdigheder i delstaten Western Australia har udviklet opskriften på den giftige mad, som er det seneste middel i bestræbelserne på at få bragt antallet af vilde katte ned.

De giftige pølser er nogle steder blevet kastet ned fra luften med fly.

Kattene er udbredt over hele landet, og i nogle områder lever der næsten 100 per kvadratkilometer. Eksperter ved ikke, hvordan de er blevet spredt i en sådan grad, da katte ikke er oprindeligt hjemmehørende på det australske kontinent.

- De seneste opgørelser over udrydningstruede arter er alarmerende, siger den bilogiske forsker John Woinarski til The New York Times.

Millioner af vilde katte i landet lever af små pattedyr, fugle, krybdyr, fisk og insekter.

Myndighederne lancerede i 2015 en plan om aflivning omkring to millioner katte med henvisning til, at katte truede med at udrydde over 120 arter. Hver kat spiser fem dyr dagligt. Mindst 27 arter har de været med til at udrydde, hed det dengang fra miljøministeriet.

Mange katte er siden blevet aflivet ved skydning, i særlige fælder og med gift. Nu har der i en periode været særlig fokus på at få dyrene til at spise giften.

- Pølserne skal smage godt. De er kattenes sidste måltid, siger en af de piloter, som har nedkastet den dødbringende last.

211.560 katte blev dræbt i det første år efter programmets start, anslår Royal Melbourne Institute of Technology.

Udrydingspolitikken er blevet kritiseret og har ført til omfattende indsamlinger af underskrifter.