29. november 2020
Forsvarsministeriet i enklaven Nagorno-Karabakh sagde søndag, at endnu 11 af dets soldater er blevet dræbt, hvormed den genopblussede konflikt i området har kostet dets militær 974 døde.
Forsvarsministeriet i enklaven Nagorno-Karabakh sagde søndag, at endnu 11 af dets soldater er blevet dræbt, hvormed den genopblussede konflikt i området har kostet dets militær 974 døde.
Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Armenien og Aserbajdsjan aftaler ny våbenhvile med USA-hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Armenien og Aserbajdsjan aftaler ny våbenhvile med USA-hjælp

For tredje gang på en måned forsøger Armenien og Aserbajdsjan at indgå våbenhvile i området Nagorno-Karabakh.

Verden - 26. oktober 2020 kl. 03:23
Af Ritzau

Armenien og Aserbajdsjan er enige om en humanitær våbenhvile, der er mæglet af USA i det omstridte område Nagorno-Karabakh.

Det skriver BBC.

Aftalen blev nået efter intense forhandlinger, melder det amerikanske udenrigsministerium og tilføjer, at våbenhvilen træder i kraft tidligt mandag.

Der er to gange tidligere blevet indgået våbenhvile mellem Armenien og Aserbajdsjan, men begge gange er den blevet brudt efter kort tid.

Kampe om det omstridte område, der ligger i Aserbajdsjan, brød ud den 27. september.

Konflikten er de seneste dage intensiveret. På en måned har 974 soldater mistet livet i Nagono-Karabakh, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søndag lyder det i en fælles erklæring fra den amerikanske, armenske og aserbajdsjanske regering, at den humanitære våbenhvile vil begynde mandag klokken otte lokal tid. Det svarer til klokken fem dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag lokal tid skrevet på Twitter for at lykønske parterne med aftalen.

- Mange liv vil blive reddet. Jeg er stolt af mit hold, Pompeo, Biegun og det nationale sikkerhedsråd, for at lykkes med aftalen, skriver Trump.

Konflikten i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år. Nagorno-Karabakh er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991. Løsrivelsen udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.

Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.

Det internationale samfund frygter, at den nye konflikt kan eskalere til en mere omfattende krig, der kan komme til at involvere Tyrkiet og Rusland.

Tyrkerne støtter det muslimske Aserbajdjan, mens Ruslands støtter de kristne armeniere i landets Nagono-Karabkahk enklave og i Armenien.

arrow Læs også: Endnu en våbenhvile er blevet brudt i Nagorno-Karabakh
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?