17. juli 2019
Spiret på Notre Dame i den franske hovedstad, Paris, bukkede under for flammerne, der mandag opslugte katedralen. Internationale arkitekter skal nu konkurrere om et nyt spir. (Arkivfoto)
Spiret på Notre Dame i den franske hovedstad, Paris, bukkede under for flammerne, der mandag opslugte katedralen. Internationale arkitekter skal nu konkurrere om et nyt spir. (Arkivfoto)
Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Inden for fem år skal Notre Dame ifølge præsidenten være genopbygget. Internationale arkitekter skal hjælpe.

Verden - 17. april 2019 kl. 13:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Genopbygningen af brændte Notre Dame bliver til en international konkurrence. Det oplyser den franske premierminister, Edouard Philippe, ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren har annonceret en konkurrence for internationale arkitekter, der kan indsende bud på et nyt spir på Notre Dame-katedralen i Paris.

arrow Læs også: For 23. weekend i træk er der uroligheder i Paris

Det sker, efter at præsident Emmanuel Macron onsdag har afholdt et kabinetmøde om genopbygningen af den over 850 år gamle katedral, der blev opslugt af flammer mandag aften.

Konkurrence har til formål at "give Notre Dame et spir, som er tilpasset vor tids teknikker og udfordringer", siger Philippe ifølge AP.

Han oplyste samtidig, at myndighederne endnu ikke har estimeret, hvor meget genopbygningen kommer til at koste.

Indtil videre er det dog væltet ind med donationer fra flere kanter - heriblandt franske rigmænd. Onsdag formiddag nåede beløbet op på 995 millioner dollar - 6,5 milliarder danske kroner.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden, der først blev endeligt slukket tirsdag. Der formodes dog at være tale om et uheld i forbindelse med et renoveringsarbejde i den historiske katedral.

Emmanuel Macron har meddelt, at kirken vil blive genskabt inden for fem år.

- Vi vil genopbygge katedralen, så den bliver endnu smukkere, og det skal være gjort inden for fem år, sagde den franske præsident tirsdag aften i en tv-transmitteret tale.

Imens vil Notre Dame være lukket for offentligheden i fem til seks år. Det fortæller præst i katedralen Patrick Chauvet til AP.

Notre Dame er en af Frankrigs største turistattraktioner, der hvert år tiltrækker omkring 13 millioner besøgende fra hele verden. Det svarer til 30.000 mennesker om dagen.

arrow Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale
19. april 2019 kl. 19:29 Opdateret: kl. 19:30
arrow 180.000 berusede bier overlever Notre Dame-brand
19. april 2019 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:32
arrow Frankrigs kirkeklokker ringede for Notre Dame
18. april 2019 kl. 04:29 Opdateret: kl. 04:30