17. september 2019
Politiet har afspærret området ved Argentinas kongres i Buenos Aires, hvor politikeren Héctor Olivares blev skudt.
Politiet har afspærret området ved Argentinas kongres i Buenos Aires, hvor politikeren Héctor Olivares blev skudt.
Foto: Agustin Marcarian/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Argentinsk politiker er død efter et skudattentat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Argentinsk politiker er død efter et skudattentat

Seks personer er anholdt efter attentatet i Buenos Aires, der kostede politikeren Héctor Olivares livet.

Verden - 13. maj 2019 kl. 03:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den argentinske politiker Héctor Olivares er søndag død tre dage efter et skudattentat.

Det bekræfter præsidenten for Argentinas senat, Federico Pinedo, ifølge nyhedsbureauet AP.

Torsdag affyrede flere gerningsmænd skud mod politikeren Héctor Olivares og hans rådgiver, mens de gik foran den argentinske kongres i hovedstaden Buenos Aires.

Den 58-årige rådgiver, Miguel Marcelo Yadon, blev hurtigt bragt til hospitalet efter at være blevet ramt fem gange af skud, men døde af sine kvæstelser kort efter.

61-årige Olivares blev ifølge avisen Todo Noticias ramt i livsnødvendige organer, og han har svævet mellem liv og død weekenden over.

Olivares var repræsentant for La Rioja-provinsen i det nordvestlige Argentina i kongressens Underhus.

Seks personer er blevet anholdt efter skudangrebet, som politiet beskriver som "mafialignende".

Ifølge myndighederne blev Olivares og Yeldon skudt fra en parkeret bil, hvori to af gerningsmændene skulle have siddet.

Myndighederne er nu i gang med at finde ud af, hvad motivet bag angrebet er. Man mener ikke, at angrebet er politisk motiveret.

I lokale medier spekuleres der i, at angrebet var målrettet Yadon, fordi han havde et forhold med en datter til en af gerningsmændene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.