18. september 2021
Demonstranter og familiemedlemmer til nogle af de dræbte ved sidste års kraftige eksplosion i Beirut råber slagord uden for den libanesiske indenrigsministers hjem under en demonstration i sidste måned. Demonstranterne beskylder ministeren for at stå i vejen for en undersøgelse, der kan placere et ansvar for eksplosionen.
gallery icon

Se billedserie

Demonstranter og familiemedlemmer til nogle af de dræbte ved sidste års kraftige eksplosion i Beirut råber slagord uden for den libanesiske indenrigsministers hjem under en demonstration i sidste måned. Demonstranterne beskylder ministeren for at stå i vejen for en undersøgelse, der kan placere et ansvar for eksplosionen.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amnesty: Libanon blokerer ofres krav på svar efter Beirut-eksplosion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amnesty: Libanon blokerer ofres krav på svar efter Beirut-eksplosion

Undersøgelsesdommer er fjernet, politikere er ikke afhørt, og ansvaret er ikke placeret et år efter tragedie.

Verden - 02. august 2021 kl. 09:00
Af Ritzau

Mindst 217 mennesker mistede livet, og flere end 5000 blev såret, da en af de største eksplosioner i nyere tid indtraf for et år siden i Beirut.

Eksplosionen lagde store dele af den libanesiske hovedstad i ruiner og gjorde 300.000 mennesker hjemløse.

Ulykken skete 4. august sidste år, da 2750 ton ammoniumnitrat eksploderede i havneområdet i Beirut. Det havde været opbevaret i en lagerbygning i seks år.

Det rejste hurtigt spørgsmål om, hvem der havde ansvaret for, at det sprængfarlige materiale lå midt i den tætbebyggede hovedstad.

I dag er der endnu ikke kommet svar eller placeret et ansvar. Det på trods af, at der var tale om en af de kraftigste ikke-atomare eksplosioner, verden nogensinde har oplevet.

For i løbet af det år, der er gået, har libanesiske myndigheder spændt ben for ofrenes søgen efter sandhed og retfærdighed. Det mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

- Libanesiske myndigheder lovede en hurtig efterforskning. Men i stedet har de skamløst blokeret og bremset retfærdigheden, siger Lynn Maalouf, der er Amnestys vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

De overlevende og ofrenes pårørende har presset på for at få svar på, hvordan eksplosionen kunne ske.

Lækkede dokumenter har vist, at både Libanons militær, toldvæsen, sikkerhedsansvarlige og personer i retsvæsnet mindst ti gange på seks år har advaret skiftende regeringer om faren ved at opbevare de sprængfarlige kemikalier på havnen.

Men intet skete.

Landets præsident, Michel Aoun, har sagt, at han kendte til faren, men "lod det være op til havnemyndighederne at tage sig af det", skriver Amnesty International.

Efter den dødelige eksplosion udpegede Libanons regering en undersøgelsesdommer, der skulle efterforske sagen. Men han blev fjernet igen, da han indkaldte nogle af landets politikere for at høre deres forklaring.

En ny undersøgelsesdommer, der er indsat i stedet, har bedt om at få ophævet nogle parlamentarikeres immunitet, så de kan efterforskes. Men det er indtil videre blevet afvist.

Dommeren har heller ikke fået lov at udspørge højtstående medlemmer af Libanons sikkerhedsstyrker, skriver Amnesty International.

Sidste års voldsomme eksplosion bidrog yderligere til at lægge Libanon i ruiner.

I forvejen var landets finansielle system kollapset. Libanons statsgæld er - relativt set - en af de højeste i verden.

Der er høj arbejdsløshed, høj inflation og mangel på en række basale varer.

På grund af mangel på brændstof må indbyggerne må undvære strøm i flere timer hver dag, og der er lange køer ved landets tankstationer.

- Den libanesiske regering har på tragisk vis ikke formået at beskytte befolkningens liv, på samme måde som den gennem lang tid ikke har formået at beskytte de socioøkonomiske rettigheder, siger Lynn Maalouf.

Synes du, at kommunen er der for dig?