5. august 2021
Politiet i Berlin måtte bruge peberspray mod demonstranter, der svarede igen ved at kaste sten og flasker tilbage.
gallery icon

Se billedserie

Politiet i Berlin måtte bruge peberspray mod demonstranter, der svarede igen ved at kaste sten og flasker tilbage.
Foto: Christophe Gateau/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ambulancefolk og politi såret under urolige protester i Berlin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambulancefolk og politi såret under urolige protester i Berlin

Berlins politichef fordømmer angreb mod politi og reddere i forbindelse med 1. maj-demonstrationer.

Verden - 02. maj 2021 kl. 02:49
Af Ritzau

Der har været voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter i flere tyske byer lørdag aften i forbindelse med 1. maj.

I Berlin er 20 ambulancefolk og tre politibetjent blevet såret under demonstrationerne.

Betjentene blev såret af fyrværkeri, som demonstranterne affyrede mod dem.

Politiet brugte selv peberspray mod demonstranter, der svarede igen ved at kaste sten og flasker tilbage.

I alt er omkring 240 mennesker anholdt i Berlin, og der er sat ild til mindst en bil.

Berlins politichef, Barbara Slowik, fordømmer angrebene mod politi og reddere og kalder dem uacceptable.

En demonstration på omkring 8000 deltagere blev desuden afbrudt halvvejs, da folkemængden blev så urolig, at selv arrangørerne blev angrebet.

Efter demonstration har politiet måtte tage sig af mindre grupper af demonstranter hele aftenen.

Alene i Berlin er over 5000 politifolk blevet sat ind under demonstrationerne.

De foregående år har 1. maj-demonstrationer i Berlin også udviklet sig voldeligt, særligt efter mørkets frembrud.

Der har været lignende demonstrationer rundtomkring i Tyskland lørdag aften, hvor politiet i flere byer måtte bruge vandkanoner til at sprede folkemængder, der ikke overholdt coronakrav om afstand.

Også i Frankrig var der store demonstrationer lørdag.

I alt er der blevet holdt omkring 300 demonstrationer over hele landet. Foruden Paris gik folk på gaden til 1. maj-arrangementer i Lille, Nantes, Lyon, Toulouse og flere andre byer. Fagforeningen CGT vurderer, at omkring 170.000 mennesker deltog i demonstrationer på nationalt plan.

56 mennesker blev kortvarigt anholdt Paris. Ifølge CGT-foreningen blev 21 mennesker såret, heraf fire alvorligt, ved afslutningen på demonstrationen i hovedstaden.

I Spanien demonstrerede folk i over 70 byer, men det skete med mundbind og god afstand. Ved den største demonstration i hovedstaden Madrid var antallet af deltagere begrænset til 1000.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?