30. september 2020
Palmemordet skete for 34 år siden men er langtfra glemt i Sverige, hvor der følges spændt med i efterforskningen.
gallery icon

Se billedserie

Palmemordet skete for 34 år siden men er langtfra glemt i Sverige, hvor der følges spændt med i efterforskningen.
Foto: Bob Strong/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afgørelsen på Palmemordet er lige om hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afgørelsen på Palmemordet er lige om hjørnet

Sveriges statsminister, Olof Palme, blev skudt i februar for 34 år siden. Nu lægger anklagemyndigheden op til den endelige afgørelse på efterforskningen.

Opdateret 30. maj 2020 kl. 07:12
Verden - 30. maj 2020 kl. 03:00
Af Ritzau

Det er Sveriges måske største kriminalsag nogensinde.

Og den er stadig uløst efter 34 år: Mordet på Olof Palme i Stockholm i februar 1986.

Men inden længe kan den være afsluttet.

I løbet af juni vil den svenske anklagemyndighed holde pressemøde om efterforskningen.

Enten kan der rejses tiltale mod en eller flere mistænkte. Eller også henlægges sagen efter 34 års politiarbejde i den såkaldte Palmegruppe.

Det lovede chefanklager Krister Petersson i februar i et interview med SVT, Sveriges svar på DR.

- Efter min mening er vi kommet nærmere en løsning. Jeg har været positiv hele tiden, siden jeg overtog efterforskningen i 2017. Jeg har brugt meget mere tid på det, end jeg troede. Ihærdigt arbejde vil føre frem til et godt resultat, tror jeg, sagde anklageren i den ombæring.

Siden har han ikke mælet et ord. Offentligheden må vente spændt på pressemødet, som på grund af coronaepidemien bliver et digitalt et af slagsen.

Drabet, som rystede Sverige, har haft mange mistænkte, men Palmes banemand er aldrig blevet endegyldigt fundet.

Godt nok dømte byretten i 1989 Christer Pettersson for at have skudt Palme. Men han blev samme år frikendt i landsretten på grund af manglende beviser.

Indicier, teorier og gæt på andre mulige gerningsmænd har det ikke skortet på.

"Lasermanden" John Ausonius, den kurdiske PKK-bevægelse og diverse ekstremister har været i søgelyset. Men aldrig på noget solidt grundlag.

Der er til gengæld i de senere år kommet flere og flere beviser, der peger i én retning.

Stig Engström, i Sverige kendt som "Skandiamanden", blev udpeget som en mistænkt i to bøger. Især journalisten Thomas Petterssons afsløringer, først i magasinet Filter og siden bogen "Den usandsynlige morder" fra 2018, fik pendulet til at pege mode ham.

"Skandiamanden" var oprindeligt et af politiets vidner til Palmemordet. Han var angiveligt en af de første på gerningsstedet, efter at skuddene faldt.

Han bidrog til politiets efterforskning og optrådte jævnligt i svenske medier efter mordet som selvudnævnt stjernevidne.

Men ifølge Thomas Petterssons undersøgelse kom Stig Engström med skiftende forklaringer om sin rolle i begivenhederne.

Han havde også adgang til skydevåben og var vant til at håndtere dem.

Og så havde han angiveligt et motiv: Ifølge Thomas Pettersson var "Skandiamanden" politisk meget Palme-fjendsk.

I april blev det yderligere bestyrket, at politiets mistanke retter sig mod Engström, som begik selvmord i år 2000.

Her afslørede den svenske avis Aftonbladet, at politiet i Sverige har taget dna-test blandt "Skandiamandens" slægtninge.

Ifølge avisen kan målet være at binde et dna-spor fra mordet til Engström via slægtningenes arvemateriale.

Andre betvivler mistanken. Det kan være et røgslør lagt ud af politiet for at få ro til at undersøge andre teorier, siger nogle.

Avisen Expressen har tidligere beskrevet en anden mistanke om, at sydafrikanske agenter stod bag mordet som hævn for Palmes og Sveriges modstand mod apartheid.

Om få uger kan gætterierne måske ophøre. Der kommer i hvert fald den officielle konklusion fra Palmegruppen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?