21. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afghansk valg udsat fra 20. juli til 28. september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afghansk valg udsat fra 20. juli til 28. september

Præsidentvalg udskydes for anden gang i Afghanistan. Valget skulle oprindeligt have fundet sted i april.

Verden - 20. marts 2019 kl. 16:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det præsidentvalg i Afghanistan, der skulle finde sted den 20. juli, er udsat, oplyser valgkommission. Det vil finde sted den 28. september.

Præsidentvalget skulle oprindeligt have været holdt i april.

Det seneste præsidentvalg i Afghanistan var i 2014. Flere kritiserede dengang udfaldet og berettede om valgsvindel.

De førende kandidater, Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah, stod tæt hele vejen igennem og endte med at skulle ud i en anden valgrunde.

Men før resultaterne af afstemningen blev offentliggjort, påstod Abdullah, at der havde været svindel undervejs.

Det endte med, at Ghani løb med præsidenttitlen, mens Abdullah fik en nyoprettet post som administrerende direktør.

Det resulterede i en splittet regering i Kabul. Den står i dag over for en stigende mængde angreb fra den militante organisation Talibans side.

Et parlamentsvalg i oktober endte som en katastrofe på grund af mange usikkerheder og uroligheder omkring valget.

Der er trods optrappet vold i Afghanistan adskillige meldinger om fremgang i fredsforhandlinger mellem styret i Kabul og Taliban.