25. september 2021
Mark og Patricia McCloskey er blevet benådet efter, at de fik mindre domme for sidste år at true en fredelig demonstration med automatvåben.
Mark og Patricia McCloskey er blevet benådet efter, at de fik mindre domme for sidste år at true en fredelig demonstration med automatvåben.
Foto: Laurie Skrivan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokater der truede fredelig sort demonstration benådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokater der truede fredelig sort demonstration benådet

Amerikansk par, der sidste år blev kendt for at rette våben mod fredelig demonstration, slipper for straf.

Verden - 04. august 2021 kl. 08:23
Af Ritzau

Det amerikanske par, der sidste år gik verden rundt, fordi de svært bevæbnede truede en ellers fredelig Black Lives Matter-demonstration, er blevet benådet af guvernøren i Missouri.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Parret Mark og Patricia McCloskey blev kendt i hele USA og resten af verden, da video fra en fredeligt demonstration gennem et velhaverkvarter i St. Louis, hvor de bor, spredtes på sociale medier.

Den viste, hvordan de to kom svært bevæbnede ud af deres hus. Mark McCloskey med et automatgevær og Patricia med en mindre pistol, som de pegede mod de sorte demonstranter, der stille defilerede gennem kvarteret.

Videoen blev et symbol på de enorme forskelle, der præger USA. Både hvid og sort, rig og fattig og ikke mindst den frygt, nogle velhavende hvide har for sorte.

Samtidig blev den en aktiv del af den præsidentvalgkamp, der udspillede sig sidste år og de to blev helteskikkelser for dele af den republikanske vælgerbase.

- Det er ulovligt at vifte med våben på en truende måde mod personer, der deltager i en ikke voldelige protest, sagde anklager i St. Louis Kimberly Gardner, da parret sidste år blev sigtet.

Det endte med mindre domme for chikane. Men de to er altså nu benådet af Missouris republikanske guvernør, Mike Parson. Hvilket han da også siden sidste år har sagt, at han ville, skulle de blive dømt.

Mark McCloskey meddelte i maj, at han vil stille op til Senatet. I en kampagnevideo bruger han aktivt episoden, omend han oplevelse af den er svær at genkende fra videoen.

- Da en vred horde kom for at ødelægge mit hus og dræbe min familie sagde jeg stop. Jeg vil aldrig trække mig tilbage, siger han i videoen ifølge AFP.

Stemmer du til kommunalvalget i år?