16. januar 2019
Åbningsceremonien i FN's Generalforsamling i Paris den 22. september 1948. Senere under generalforsamlingen, blev FN's menneskerettighedserklæring vedtaget.
Åbningsceremonien i FN's Generalforsamling i Paris den 22. september 1948. Senere under generalforsamlingen, blev FN's menneskerettighedserklæring vedtaget.
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70-årig erklæring så for første gang mennesker som lige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70-årig erklæring så for første gang mennesker som lige

For præcis 70 år siden gik menneskerettigheder fra at være et nationalt til et globalt anliggende.

Verden - 10. december 2018 kl. 04:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag markerer 70-året for erklæringen, som for første gang slog fast, at alle verdens mennesker har fundamentale rettigheder. Alene fordi de er mennesker.

Da FN's menneskerettighedserklæring blev vedtaget den 10. december 1948 var det med et håb om at skabe en bedre verden.

Det var dengang blot tre år siden, at Anden Verdenskrig blev afsluttet. Og FN's medlemslande ønskede aldrig at se så forfærdelige forbrydelser blive gentaget som dem, der var hændt under krigen.

Det var første gang i verdenshistorien, at der i det internationale samfund var enighed om, at der findes universelle, fundamentale rettigheder og friheder for mennesker - rettigheder og friheder som skal beskyttes på globalt plan.

Det var samtidig en af de første store præstationer begået af FN. En organisation, der også selv var opstået i kølvandet på den netop afsluttede verdenskrig.

Erklæringen blev vedtaget af FN's Generalforsamling i Paris. Den blev efterfølgende hyldet med et stående bifald af de delegerede fra de 48 ud af 58 lande, som havde underskrevet erklæringen.

Selv om erklæringen i første omgang var uden juridiske bindinger, var det første gang, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder blev sat på linje med politiske rettigheder og borgerrettigheder.

Med ét var menneskerettigheder ikke længere et internt statsanliggende, som Adolf Hitler havde hævdet i et forsøg på at udelukke international indgriben mod Holocaust.

I stedet blev menneskerettigheder til et universelt anliggende, som gælder for alle mennesker på jorden. Uanset om man lever i et demokrati eller et diktatur.

Da erklæringen først blev vedtaget var det under voldsom debat og med tvivl om, hvorvidt det ville ændre noget.

Erklæringen har dog senere ført til en række juridisk bindende konventioner, som forpligter de underskrivere lande til rent faktisk at overholde menneskerettighederne.

Herunder internationale konventioner, der forbyder diskrimination af kvinder, forbyder tortur og beskytter børns rettigheder.

Men stadig i dag - 70 år efter - er der debat om menneskerettighederne.

Blandt andet argumenteres der for, at menneskerettighederne skal opdateres. Eksempelvis så de i højere grad tager højde for klimaforandringer, massemigration og den moderne verdens teknologiske udvikling.