1. oktober 2020
Smitte med coronavirusset skal inddæmmes, og derfor har 18 byer i Kina indført særlige restriktioner på forskellige transportformer. Desuden indføres der et nationalt tiltag for hurtigere at opdage smittede. På billedet ses rejsende ved Changsha togstationen i Hunan-provinsen.
Smitte med coronavirusset skal inddæmmes, og derfor har 18 byer i Kina indført særlige restriktioner på forskellige transportformer. Desuden indføres der et nationalt tiltag for hurtigere at opdage smittede. På billedet ses rejsende ved Changsha togstationen i Hunan-provinsen.
Foto: Martin Pollard/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 56 millioner i Kina rammes af transportforbud grundet virus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

56 millioner i Kina rammes af transportforbud grundet virus

I flere kinesiske byer har myndigheder stoppet offentlig transport i kamp mod coronavirus.

Verden - 25. januar 2020 kl. 07:19
Af Ritzau

Lokale myndigheder i 18 byer i Kina forsøger med en række forbud at inddæmme smitten af coronavirusset, der indtil videre har kostet over 40 menneskeliv.

Det oplyser lokale myndigheder.

En række byer i Hubei-provinsen, hvor smitten menes at have sit epicenter, har således indført forskellige slags transportforbud. Lørdag har endnu fem byer indført strammere regler.

arrow Læs også: FAKTA: Især ældre og svækkede påvirkes af coronavirus

Hovedstaden i Hubei-provinsen er millionbyen Wuhan, hvor virusset første gang blev registreret i slutningen af december.

56 millioner indbyggere er påvirket af provinsens nye restriktioner, der blandt andet betyder, at offentlig transport er stoppet med at køre visse steder, ligesom der ikke længere er adgang til motorvejene i nogle byer.

Desuden indfører Kina landsdækkende tiltag for at identificere eventuelt smittede ved toge, fly og i busser. Det gør landet ved at opsætte midlertidige inspektionsstationer.

Personer, der mistænkes for at have den potentielt dødelige lungebetændelse, skal straks transporteres til et behandlingssted. Det har sundhedsmyndigheder oplyst i en udtalelse.

Den kinesiske regering har indsat 450 militærfolk til at hjælpe med at håndtere udbruddet. Det oplyser kinesiske statsmedier.

Ud over de mindst 40 omkomne er næsten 1300 blevet smittet af virusset.

Stort set alle de døde har været fra området omkring Wuhan. Der er dog også to personer i Macau, der er bekræftet omkommet på grund af virusset.

Over hele verden har der været meldinger om smittede. Herunder i Australien, Frankrig, Japan, Nepal og USA.

Coronavirusset minder om sars, der tilbage i 2002 og 2003 førte til hundredvis af omkomne i Kina og Hongkong og spredte sig til flere lande.

arrow Overlæge maner til virusro: Ingen smittespredning i andre lande
25. januar 2020 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:22
arrow OVERBLIK: Et nyt virus spreder sig fra Kina til Frankrig
25. januar 2020 kl. 04:27 Opdateret: kl. 07:44
arrow Corona-virus slår kinesisk læge ihjel - dødstal stiger til 42
25. januar 2020 kl. 01:13 Opdateret: kl. 01:14
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?