6. maj 2021
En 15-årig sort pige er blevet skudt og dræbt af politiet i Columbus i Ohio. Drabet skete, kort før ekspolitimanden Derek Chauvin tirsdag blev kendt skyldig i drab på George Floyd, hvilket førte til spontan jubel i mange amerikanske byer.
En 15-årig sort pige er blevet skudt og dræbt af politiet i Columbus i Ohio. Drabet skete, kort før ekspolitimanden Derek Chauvin tirsdag blev kendt skyldig i drab på George Floyd, hvilket førte til spontan jubel i mange amerikanske byer.
Foto: Gaelen Morse/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15-årig sort teenagepige dræbt af politi i Ohio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15-årig sort teenagepige dræbt af politi i Ohio

Sort teenager blev dræbt, kort før ekspolitimanden Derek Chauvin blev kendt skyldig i drab på George Floyd.

Verden - 21. april 2021 kl. 08:34
Af Ritzau

En 15-årig sort pige er blevet skudt og dræbt af politiet i Columbus i Ohio.

Drabet skete, kort før ekspolitimanden Derek Chauvin tirsdag blev kendt skyldig i drab på George Floyd, hvilket førte til spontan jubel i mange amerikanske byer.

arrow Læs også: Politireform i USA er udfordret trods dom i George Floyd-sag

Politiet i Colombus var blevet tilkaldt ved et alarmopkald fra en person, som anmeldte, at en kvinde havde angrebet hende og en anden person med kniv tirsdag eftermiddag.

Politichef Michael Woods i Colombus siger, med henvisning til et politivideo, at politifolkene ankom til en kaotisk situation, hvor flere personer stod på en græsplæne foran et hus.

Den sorte teenagepige stak ud efter en kvinde med en kniv, hvorved kvinden faldt bagover, hvorefter teenageren stak ud efter en anden kvinde.

En langsom gennemspilning af videoen viser, at det andet offer vakler bagud mod en parkeret bil, mens den sorte teenagepige hæver kniven, som om hun lægger an til at stikke den kvinde, som er på vej væk. I det samme åbner en politimand ild.

Teenageren falder om på stedet. Først mod den parkerede bil og derefter ned på jorden. Hendes våben, der øjensynligt er en køkkenkniv, ses ligge på fortovet nær hende, mens en politimand knæler ned for at yde førstehjælp.

Myndighederne siger, at den sorte pige var 15 år, men pårørende har identificeret hende som den 16-årige Makiyah Bryan.

Folk samledes på stedet for at protestere mod politiet. Det skete, mens der i den amerikanske offentlighed var stor fokus på, at den tidligere betjent Derek Chauvin er blevet fundet skyldig i drabet på den sorte amerikaner George Floyd.

Afgørelsen blev læst op af dommer Peter Cahill sent tirsdag aften dansk tid. Et enigt nævningeting var nået frem til, at Derek Chauvin, der er hvid, dræbte George Floyd, som er sort, under en anholdelse i maj sidste år.

arrow USA ånder lettet op efter dom i Floyd-sag
21. april 2021 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Juraeksperter: Hvid betjent får svært ved at omstøde drabsdom
21. april 2021 kl. 05:34 Opdateret: kl. 05:36
arrow Biden: Dom kan være skridt mod opgør med systemisk racisme
21. april 2021 kl. 01:57 Opdateret: kl. 01:58
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?