22. september 2018
Elena Rigas Møller, 19 år, begyndte tidligt at løbe på rulleskøjter og blev for alvor bidt af det. I dag er hun blandt de bedste både til speedskating og på isskøjter
Elena Rigas Møller, 19 år, begyndte tidligt at løbe på rulleskøjter og blev for alvor bidt af det. I dag er hun blandt de bedste både til speedskating og på isskøjter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung kvinde lægger alle andre bag sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung kvinde lægger alle andre bag sig
Opdateret 10. august 2015 kl. 12:07
Vallensbæk - 09. august 2015 kl. 16:59
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra en tidlig start på fitness skøjter er en ung kvinde kommet helt til tops i flere discipliner.

19-årige Elena Møller Rigas, der netop er blevet den første kvindelige danske junior EM-vinder i speedskating, indledte sin karriere i 2001 i Vesterbro Rulleskøjteklub,

Elena Møller Rigas, der bor i Greve, kom nogle få år senere til Vallensbæk Rulleskøjteklub (VARK), hvor hendes mormor og morfar er fremtrædende medlemmer og gennem mange år har været aktive udøvere.

- Jeg kom til klubben på et virkelig godt tidspunkt, da der samtidig kom en række andre unge meget talentfulde rulleskøjteløbere. Det var bl.a. Stefan Due Schmidt, derved EM blev den første danske mandlige EM-vinder, siger Elena Møller Rigas og tilføjer:

- Samtidig har vi i hele perioden haft en fantastisk træner i Per Jensen og har haft stor opbakning af klub og forbundsunion.

Ambitioner

- Jeg blev hurtigt bidt af at løbe på skøjter. Allerede i begyndelsen kom jeg øverst på skamlen, og jeg skal ikke lægge skjul på, jeg er et konkurrencemenneske, når det gælder idræt, og jeg vil bare være den bedste. Det gælder også i klubben. I starten kunne jeg ikke følge med drengene, men nu træner jeg på lige fod med dem og kan godt give dem baghjul.

VM og Ol

Hendes flotte resultater i både speedskating og isskøjter betyder, at hun nu efter en sommerferie hos bedsteforældre i Grækenland, skal til VM i Taiwan og er en stærk kandidat til vinterOL i Sydkorea 2018.

- OL-udtagelser sker på baggrund af en række World cups, hvor jeg har været med helt fremme, og jeg satser da også på gode resultater ved både VM og OL, siger hun og tilføjer:

- OL er naturligvis det største, jeg kan komme til, og jeg glæder mig vildt meget.

Øget energi

Der er mange årsager til, at hun er så vild med rulleskøjteløb.

- Jeg bliver et gladere menneske af at dyrke denne idræt, og så får jeg øget energi i det daglige til at kunne kombinere uddannelse og topidræt. Hertil kommer det sociale samvær i klubben, det er helt unikt, lyder det fra Elena Møller Rigas, som også har overkommet at blive student med topkarakter på Falkonergårdens Gymnasium.

Videreuddannelse

Hun har sine fremtidsplaner klar:

- Jeg vil læse økonomi på Copenhagen Business School på Frederiksberg, og mit håb er med tiden at få et job i staten, f.eks. på en ambassade.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk